Well, måske ikke. Men det er ingen hemmelighed at vi er yderst til fals for remedier der kan skabe flow i ansigt og krop. Spændinger, sammenbidninger og sammenknibninger er langt mere end alder med til at få dit ansigt til at se både ældre og mere lukket ud.
Ind kommer vores ansigtsruller, Gua Sha’er og Rose Buds, der hjælper dig til et afspændt ansigt med glød og toning. For jo du kan rent faktisk massere dig til et decideret løft.
Men så blev vi introduceret for dette nye og fine lille akupressur-tool fra Odacité, der er specifikt målrettet de akupressurpunkter i ansigtet, som spænder det unødigt op. Beauty points kalder Odacité det, og dem er der 7 af i ansigtet.
Det er punkter som det tredje øje (mellem brynene) som skaber afspænding og klarhed samt endepunkterne på dine bryn og i yderste øjenkrog der åbner og frisker øjnene op. Der er punktet 3 centimeter under øjet, der hjælper til at mindske hævelser, fordybningen under kindbenet der mindsker kæbespænding og ikke mindst punktet over amorbuen, der mindsker spændinger om munden.
Det er altsammen illustreret grundigt i den vejledning der følger med produktet.
Mon Ami har, som de øvrige massagetools hos os, rødder i den kinesiske medicin og tradition, og udgangspunktet er at du kan smelte sammentrækninger og fjerne energiblokader ved at massere på særlige punkter.
Mon Ami Facial Acupressure Beauty Tool kommer i en fin lille pose, så du let kan have den med dig ligesom den har en spatel indbygget som du kan bruge til dine cremekrukker og produkter.
What is not to like? (prisen er også virkelig god, hvis du har drømt om at komme i gang med afspænding af ansigtet, men gerne lige vil starte ud i den mere rimelige ende af spektret).
Ingen Kommentarer