Det kan være svært at se hvor mange dråber Vintner’s Daughter der er tilbage i de sorte flasker. Og hvorfor skal flaskerne overhovedet være sorte og uigennemsigtige?
Faktisk er flaskerne slet ikke sorte, men i et særligt tykt, mørkelilla UV-glas der beskytter de naturlige og økologiske ingredienser på bedste vis og minimerer behovet for konservering. Det kan vi jo godt lide, både at det passer på vores dyrebare dråber og at vi undgår unødig konservering.
Så er der en mening med galskaben. Og en god én endda. Men vi indrømmer at det kan være svært at vide, hvornår flaskerne er tomme. En tommelfingerregel er, at dine Vintner’s Daughter-produkter holder i 3 måneder, hvis du bruger dem morgen og aften. Så sæt eventuelt et lille mærke i bunden af flaskerne, hvor du skriver hvornår du tager dem i brug. Så er det let at holde øje med hvornår der skal nye til.
Her og nu kommer en del af jer forbi os i skønhedspavillonen for at fylde op til juleferien. Som altid holder vi juleferie i pavillonen mellem jul og nytår (dvs. fra 23. december og frem til 4. januar) og det kan være rigtig længe at undvære sine yndlingsprodukter (vi sender pakker mellem jul og nytår, men der ligger en del helligdage, så de når ikke så hurtigt frem som de plejer).
Så kig endelig forbi os i pavillonen hvis du skal have fyldt op af yndlingsprodukterne inden jul eller bestil online her, så vi kan sende afsted til dig i god tid. Så er gløden og den bløde, friske hud i al fald sikret.
Ingen Kommentarer