Det kan godt være, at Yummy Mummy-kanalen er målrettet gravide og nybagte mødre. Men dagens video er mindst lige så relevant for størstedelen af jer, der ikke lige har en baby i maven eller på armen. Den handler nemlig om hyperpigmentering eller pigmentforandringer, der anses som det største skønhedsproblem overhovedet for hver fjerde af os. Foruden graviditet og p-piller kan pigmentforandringer være stressbetonede, hvor de ofte viser sig i tindinger og på kæben. Det kan være en følge af irritation i huden som fx akne, der giver pigmentdannelse og mørke ar, eller det kan skyldes medicin eller kemiske påvirkninger fra fx parfume. Hovedårsagen er, selvfølgelig, overdreven soldyrkning, men pigmentpletter fra solskader viser sig ofte først mange år efter, hvor du så betaler prisen. Det er derfor vigtigt at tænke over dine solvaner, også selv om du ikke er plaget af pigmentforandringer nu. Se med i dagens video her, hvordan du undgår dem og hvad du kan gøre ved dem (og vil du vide endnu mere, så læs kapitlet om pigmentforandringer i min Yummy Mummy-skønhedsbog – find den her).
Yummy Mummy
Har du tjekket dagens video? Den handler om pigmentforandringer!
Forrige indlæg
Til alle yummy mummies!
Næste indlæg
You do know how to whistle don't you?
Ingen Kommentarer