Der er et hav af grunde til at Activist Manuka er en beautyfood-bestseller hos os. Den rene, rå Manuka honning har naturlige antibakterielle stoffer, som du ikke finder i almindelig honning, og har samtidig et højt indhold af vigtige antioxidanter og mineraler som calcium, potassium, zink, selen, jern og magnesium. Activist Manuka er også virkelig god til din fordøjelse.
Vi kommer det i teen, i glasset med vand og citron om morgenen, i smoothies, på brød eller slet og ret på en teske rent. Det smager fantastisk (bedre end almindelig honning, hvis du spørger mig).
Men vidste du, at Activist Manuka også er en eminent ansigtsmaske? 100% naturlig, ren, fugtgivende, helende og anti-inflammatorisk. Du kan bruge den rene, rå honning direkte på huden eller du kan blande med andre ingredienser efter lyst og behov. Fx booster kanel cirkulationen, rosenvand er anti-inflammatorisk og beroligende, spirulina er rensende og god til sensitiv hud, mens matcha er fyldt med antioxidanter. Jeg elsker selv at blande Activist Manuka med vores Green Ceremony Cleanser. Det er den bedste ansigtsmaske, hvis du spørger mig.
Faktisk er Manuka blevet så populært et skønhedsprodukt, at en ny trend er dukket op. Honey Tapping. Den går helt simpelt ud på, at du ‘tapper’ honningen på huden med opadgående bevægelser for at få alle honningens fortræffelige stoffer tappet ind i huden og samtidig styrker mikrocirkulationen. Det fungerer bedst, hvis du dypper dine fingerspidser let i vand, inden du går i gang og sørger for at din hud er fugtig.
Du kan både gøre det med den rene Manuka honning eller med din favorit Manuka-maske-kombination.
Ingen Kommentarer