Den er sikker hvert år på denne tid. De første varme soldage, der inviterer til lettere gevandter og – oh skræk og ve – bare ben. For blege, tørre, matte ben, der har været lukket ind i strømper lange bukser en hel vinter lyser bare op på den helt forkerte måde.
Heldigvis er der råd for det, og vi iler fluks med hjælp til bløde, glatte, solkyssede sommerben. Følg blot rådene her nedenfor og så er du klar.
Jeg kan kun varmt anbefale:
1) at du finder din Gua Sha frem og giver lårene en ordentlig omgang hver aften under nyhederne i de næste to uger. Det giver flow, spændstighed og skiller dig af med unødige affaldsstoffer, og jeg lover, at du vil kunne se en forskel
2) at du finder en skrubbecreme frem fra gemmerne og giver benene en tur med den i morgen tidlig, når du alligevel er i bad (jeg bruger altid selv Epsom Salt blandet med lidt olie eller vand – det er min favoritscrub). Skriv dig også på venteliste til vores populære Washi Towel
3) at du bruger denne økologiske bodybalm på benene, inden du ifører dig korte(re) skørter. Den gør huden både blød og smidig, fjerner alle spor af tørhed – og så giver den dén der smukke glød som makeupartisterne bruger rigtig meget tid på at opnå backstage til modeugerne, inden de sender modellerne på podierne. Bodybalmen er også eminent til gravide maver og maveskind der udvider sig
4) er ovenstående bodybalm ikke glød nok til dig (læs: meget blege ben), så er denne din bedste ven. Det er også makeupartisternes bedste ven, og de brugte den flittigt backstage under modeugerne for blandt andet Ganni og Saks Potts (og på den måde blev den også modellernes favorit)
Voila, that’s it.
Og lur mig om det ikke afføder et ekstra vrik med hofterne, når du føler dig tilpas med dine ben.
Ingen Kommentarer