Jeg kan godt afsløre, at læberne (stadig) er i fokus i forårets makeup. Vi taler hele paletten lige fra cherry til nude, og alt lige fra mat og defineret til glosset og blød. Hvis du ikke allerede har hørt om smoky lips, så er det nu, de skal på dine læber. Du kender allerede smoky fra dine øjne, som er den dér lidt uperfekte applikation (nogle vil kalde det for ‘tværet’ – på den sexede måde, forstås), og det overfører du blot på læberne. Ingen liner, men duppet lidt tilfældigt på, så det ligner, at du lige er blevet kysset. Uanset hvilken læbestil, du foretrækker (måske dem allesammen blot på forskellige tidspunkter), så kan jeg afsløre, at NYX er bloggernes, vloggernes og makeupartisternes go to-mærke, når det kommer til læber (tjek blot Youtube), og blandt deres ultimative favoritter hører Soft Matte Lip Cream, Matte Lipstick og Slim Lip Pencil. Personligt er jeg mere til det skinnende læbelook end til de matte læber, så jeg har overgivet mig til den lille bløde Butter Gloss (som i øvrigt også er virkelig fin på kinderne, duppet lige dér, hvor de buler ud, når du smiler). Hvis du savner inspiration til dine forårslæber, er du inviteret til NYX-lancering i deres nye shop-in-shop hos Matas i Fields på torsdag. Det er klokken 17-20 med masser af musik, makeupartisteri og goodiebags.
Diverse
Har du hørt om smoky lips?
Forrige indlæg
Nedtælling til NYX
Næste indlæg
Så er det nu, du skal være hurtig på tasterne ...
6 Kommentarer
Eva B
26. januar 2016 kl. 11:48Kære Charlotte !
Hvornår offentliggør du hvem som har vundet masker ? Må indrømme jeg er så spændt som et barn juleaften….tænk at være det i en konkurrence som 48 årig tsk tsk. Meen, lækre masker er jo the talk of town for tiden så jeg er jo bare med på beatet. Var det ikke en god undskyldning…
Charlotte Torpegaard
26. januar 2016 kl. 13:40Hvor dejligt med lidt spænding, Eva, det bliver man aldrig for gammel til!;) Jeg har faktisk ladet Biotherm vælge de heldige 40, og jeg har netop modtaget listen. Ta da (jeg har ikke engang selv kigget den igennem). Jeg melder ud lige om lidt. Held & lykke til dig (og skulle du ikke være en af de heldige, så hold øje med min næste ILOVEBEAUTYboks, der kommer op i morgen. Den indeholder også et par masker …;)
Lisbeth M.
26. januar 2016 kl. 15:40Okay- den havde jeg ikke set komme… Smokey lips 🙂 spændende!! jeg elsker læbestifter, glosses og tinted balms- også på kinderne, som du Charlotte. Er det kun Matas i Fields, som skal føre NYX, eller kommer det også i de andre butikker? Selv om man altid har netshopperiet, så foretrækker jeg at prøve læbestifterne, inden de kommer i kurven 🙂
Charlotte Torpegaard
26. januar 2016 kl. 16:28Der er også ‘smoky hair’, Lisbeth – det er en betegnelse for hårfarveteknik. Ja ja, skønhedsbranchen forstår at malke, når noget rykker;) NYX kommer ud i udvalgte Matas-butikker, det er blot lanceringen, der foregår i Fields, hvor de har deres såkaldte flagshipstore. Du kan jo prøve at høre i din Matas, om det kommer hos dem.
KH Charlotte
HeLene
26. januar 2016 kl. 17:35Ah, dejligt og et dejligt billede som får mig at smile på en træt, gråvejrsdag!
Charlotte Torpegaard
26. januar 2016 kl. 20:54Hvor godt at høre, HeLene!;) – og ja, hende Gisele Bündchen ser altid skøn ud.