I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Har du fået penge tilbage i skat? Så er det måske denne trend, du skal forkæle dig med

I går holdt jeg foredrag i Kolding sammen med Emilia van Hauen og Pernille Melsted. Om forfængelighed og om, hvor vigtig den er for dig (hvis du vidste, hvor vigtig, ville du være det meget mere). Forfængelighed rimer nemlig om noget på egenomsorg. Måske er det dét, skønhedsbranchen har haft i tankerne med denne trend, som spirer gevaldigt i øjeblikket, nemlig luksusprodukter. Grand Cru kalder det franske mærke Caudalìe deres, med association til vinens verden. Når det kommer til skønhedsprodukter, så viser alle analyser, at luksusprodukter – vi taler de dyreste, ypperste, mest luksuriøse af slagsen – er en af de skønhedskategorier, der vokser hurtigst i øjeblikket. Vi under gerne os selv det bedste, også selv om det koster. Det er ikke så ofte, jeg skriver om denne kategori her på skønhedsbloggen, så nyd indlæggene de næste par dage. Hvis det ikke er noget, du selv kunne forestille dig at investere i, så kan man jo altid drømme … (og ja, du kan selvfølgelig også kaste dig ind i konkurrencen senere på ugen og se, om du kunne blive en heldig vinder).

2 Kommentarer

  • Svar
    Anette Ninon
    21. april 2015 kl. 05:25

    Egenomsorg, hvor er det godt for os alle. Jeg talte med en veninde om, at hendes mor var så flot, og det på trods af hun har været kræftramt. Min veninde sagde, at det var fordi hun var så forfængelig, men det er egenomsorg. Altid lige lidt læbestift, så er hun smuk.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. april 2015 kl. 21:30

    Kære Anette,

    Tak for din hilsen, og det er fantastisk, hvad forfængelighed kan gøre for netop kræftramte kvinder. Jeg har rigtig mange kvinder i kemo, der kontakter mig for råd og vejledning – ofte fordi det ikke er velset i deres omgangskreds at tale om udseende og forfængelighed, når de nu ‘er så syge og burde koncentrere sig om det’. Men netop forfængeligheden og egenomsorgen (og dét at de kan kende sig selv i spejlet trods hårtab og ændret udseende) viser sig faktisk at hjælpe både processen og helbredelsen. Åh, jeg kunne tale i timer om dette (jeg skrev faktisk en artikel i Børsen, der netop berørte dette emne. Hvis du har lyst, kan du læse den her: https://www.dropbox.com/sh/u3j1q4swl42el05/AAAersXCt1tSzRN-dXRsZ1Tba?dl=0)

    Og tillykke med din venindes mor og hendes sunde forfængelighed.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar