NYX, I ved, det LA-baserede makeupmærke, som jeg har skrevet om flere gange (blandt andet her), har ikke kun væltet Danmark med deres over 2000 referencer indenfor makeupprodukter. De påtænker også at vælte vores syn på makeup, og det kan du være med til. Så har du en makeupartist i maven, eller kender du nogen, der har, så er det lige nu og her, chancen byder sig. NYX søger nemlig et nyt, måske skjult, talent, der kan en masse makeup-artisteri. Alle kan tilmelde sig, og der er ingen alder, køn eller erfaringskrav (okay, du skal være fyldt 18, da vinderen skal en tur til LA). Måske er du autodidakt, måske er du oplært af Youtube eller du er beauty-vlogger eller -blogger. Måske går du på en makeupskole, eller måske er du slet og ret bare virkelig vild med skønhedsverdenen og vil elske at få foden indenfor. I så fald er det bare med at tilmelde dig her, men skynd dig, tilmeldingsfristen er lige om hjørnet.
Diverse
Har du en makeupartist i maven? Så er det her, du skal slå til!
Næste indlæg
Så sker det endelig (og med hele tre af slagsen)
Ingen Kommentarer