Jo, der er faktisk noget, der hedder en lakgarderobe. I al fald hvis du spørger mig. For akkurat som du har en tøjgarderobe med klassikere, som du altid ved, fungerer for dig, og måske også en duft-garderobe med en parfume eller to til hverdag og en til aften, så har du måske også en lak-garderobe (og ellers kan du være heldig at få det, hvis du holder dig til her på skønhedsbloggen). Det har jeg. Den indeholder altid en smuk lys tone, en nude, en klassisk rød og en mørk bordeaux. Så kan jeg godt skeje ud med andre farver indimellem, men disse vender jeg altid tilbage til. Derfor var det også kærlighed ved første blik, da Essie i sommer lancerede den fineste kollektion af Couture-lakker i fine, twistede flasker, der associerer til en couturekjole. Måske læste du allerede om dem, da jeg skrev om dem ved lanceringen. For én ting er, at de holder virkelig godt (de holder godt selv uden overlakken), en anden er farverne, der er virkelig fine. Jeg forelskede mig straks i den, der hedder ‘Sew Me’ og den kærlighedsaffære holder stadig. Det er en såkaldt ‘nude’ farve, men med et touch af pudderrosa, der gør, at den ser virkelig smuk ud til huden (og nej, det er ikke alle nude nuancer, der gør det). Der er ikke gået én dag med den, hvor jeg ikke er blevet spurgt, hvilken lak, jeg har på, og dens slags komplimenter tager man jo gerne med. Rigtig mange af jer kommenterede dengang på farverne og nu har jeg fået lov at udlodde hele tre luksusæsker med ikke mindre end 10 af de nye Essie Couture Gel-lakker i hver inklusive topcoat og hele molevitten. Jeg valgte den kollektion, der hedder Atelier, både fordi den indeholder den famøse ‘Sew Me’ og fordi det for mig repræsenterer den ultimative lakgarderobe. Stay tuned, det er lige om lidt.
Konkurrencer
12 Kommentarer
Line Høj
16. november 2016 kl. 13:21Så fine!
Joan bro
16. november 2016 kl. 14:47I love ittttt….
Ella
16. november 2016 kl. 15:56Jeg krydser fingrene
Charlotte Torpegaard
16. november 2016 kl. 16:16De er nemlig superfine, Line – hold dig endelig til;)
Charlotte Torpegaard
16. november 2016 kl. 16:16Me too, Joan;)
Charlotte Torpegaard
16. november 2016 kl. 16:17Ella, kryds endelig fingre og kast dig ind i kampen i morgen, når konkurrencen kommer op;)
henny Mikkelsen
16. november 2016 kl. 19:00Sikke fine farver ❤
Dina
17. november 2016 kl. 14:15Det vil virkelig forsøde tilværelse for en der er jobsøgende og laver ansøgninger hver dag. Så er der noget pænt at kigge på, når jeg taster løs 🙂
Birgitte Fønss
17. november 2016 kl. 19:16Åhhhh hvor er de fine <3
Nicolette Heilygers
17. november 2016 kl. 22:33Elsker flotte negle, men har desværre skrøbelige negle. Essie lokkerne vil gøre dem lidt finere at se på
Birgitte linstow
20. november 2016 kl. 20:06Jaaa, det vil da være helt fantastisk – jeg krydser alt
Dorte Duelund
21. november 2016 kl. 11:41Jeg kaster mig ind i kampen – elsker de der “nude” neglelakker❤