Ja, det er en kommerciel, amerikansk tradition, og ja, man er nødt til at købe masser af slik til alle de børn, der ringer på hele aftenen. Men hey, vi har været udelukket fra sjov og selskab så længe, så lad mig bare sige, at jeg er gået all in (jeg har også en 10-årig herhjemme).
Jeg er ramt af græskarbølge og uhygge. Vi har pyntet opgangen med edderkoppespind, skeletter og dødningehoveder. Sågar en virkelig klam ringeklokke, der kan skræmme livet af enhver. Alle børnene i gården laver græskarhoveder, der kan stå hver aften og lyse op.
Jeg er blevet fan af græskarrisotto med hvidløg og masser af persille, og af græskarsuppe med koriander og kokos. Jeg fandt også opskriften på en græskar-curry fra Jamie Oliver, som jeg skal prøve. Hvis jeg var i New York, ville du finde mig med en Pumpkin Spice Latte på den lille café i Grace Street.
Nå ja, sort eyeliner og Scandal er også perfekte Halloween-makkere.
God (u)hyggelig aften til jer alle!
2 Kommentarer
Jette Skovhus
3. november 2021 kl. 09:33Hej, jeg var tilmeldt jeres seminar i går aftes, men glemte det!!
Jeg kom sent hjem fra hospitalet og var træt og lidt forvirret.
Jeg har heller ikke fået hentet mine Vintners Daughter produkter.
Så er det muligt at se optagelsen igen?
Kan jeg stadig hente mine produkter?
Ha en go dag
Charlotte Torpegaard
3. november 2021 kl. 10:24Kære Jette
Tak for din hilsen. Send os meget gerne til en mail til hello@ilovebeauty.dk, så hjælper vi hjertens gerne.
Mange hilsner Charlotte