I indslaget på radio NOVA talte vi også om tørre hænder i vinterkulden. Få ting er så udsatte i vinterperioden som dine hænder og det kan gøre dem tørre og ja, huden ældre at se på. Jeg har ofte prædiket, at hænderne er dit visitkort og det sted på kroppen, der i virkeligheden afslører din alder. Mit bedste tip er altid at huske handsker – det prøver jeg selv at efterleve – og at have en håndcreme tilgængelig i alle skrivebordsskuffer, tasker, biler, cykelkurve, håndvaske og natborde. For så husker du at smøre hænderne ofte, og det gør vitterlig en forskel. Bag dagens låge finder du min yndlingshåndcreme og ‘avec’, for der er mere end håndcremen i præmien. Den vinder du lige her<< (er du ikke på Facebook, er det dette link, du skal benytte).
Og så vil jeg blot lige hviske, at BÅDE Vintner’s Daughter og Amly Botanicals er tilbage på hylderne i min lille skønhedspavillon og i skønhedswebshoppen lige her<< Den bedste kombi til tør vinterhud, hvis du spørger mig.
Ingen Kommentarer