I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Hænger din hestehale også med hovedet?

Jeg kan ikke lade være med at smile af jeres hår-bekendelser i konkurrencen nedenfor. Eller rettere smile med dem. For hvor jeg dog kender mange af tingene, ikke mindst dét at have verdens glatteste hår, uanset hvad man gør (hey, da jeg var barn gled selv mine stramme knækspænder med jordbærmotiv ud af håret). Én af mine egne irritationer ved det glatte hår er, at hestehaler, fletninger og deslige altid bliver meget smalle. De ligner på ingen måde de kraftige hestehaler, som jeg gerne vil efterligne, og laver jeg en fletning, så ligner den ingenting. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan du kan massere dit hår, så det ser ud af mere. Jo, det kan du, læs selv lige her. Det gør jeg stadig. Men Kérastase må have hørt mine bønner, for de har lanceret Matérialiste, som er en slags fletninge-spray som får din fletning eller hestehale til at se ud af mere og den har jeg tilføjet processen (de har i øvrigt også lanceret et andet supersmart lille produkt. Det hedder Carré Lissant og består af små servietter, som du kører henover håret (lidt ligesom de blotters, som mange bruger til opfriskning af huden). De frisker op, mindsker ‘frizz’ og statisk elektricitet – og så giver de samtidig en frisk duft til håret. De har fået en fast plads i min taske ved siden af lipglossen).

4 Kommentarer

  • Svar
    Karin V.Sørensen
    20. juni 2015 kl. 10:11

    Kære Charlotte 🙂
    Jeg har ledt efter Materialiste overalt! Hvor kan man købe den?
    Knus Karin

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. juni 2015 kl. 21:48

    Kære Karin,

    Du skulle meget gerne kunne få den alle de steder, hvor de sælger Kérastases produkter, dvs. udvalgte frisørsaloner, Stylebox og Magasin Århus. Jeg kunne faktisk ikke finde den på Stylebox.dk, hvor de ellers har langt de fleste af Kérastases produkter, herunder den nye Carré Lissant, men de burde have den i de fysiske butikker.

    Du kan få nærmeste forhandler oplyst hos L’Oréal Professionnel her: tlf. 4324 6484.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    HeLene
    21. juni 2015 kl. 23:26

    Skønne billeder på Kate Moss! Må kikke på det massage link meddetsamme!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. juni 2015 kl. 14:03

    Ja, for søren, HeLene, massér det hår! Det virker altså.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...