Der figurerer mange besynderlige skønhedstrends på Tik Tok i øjeblikket. De fleste af dem kan jeg absolut ikke anbefale, hvis du har din hud og dit ansigt kært. Og så er der denne, som giver god mening – og som faktisk slet ikke er ny, jeg har brugt og anbefalet det tip i årtier, men gør det gerne igen her.
Settingen er meget Tik Tok’sk. For Gym Lips-tendensen kommer af at man (selvfølgelig) ikke går til træning uden makeup og hvordan får man så sin læbefarve til at holde, når sveden løber og man konstant sætter munden til vandflasken.
Ind kommer Gym Lips, som i virkeligheden er et gammelkendt trick, der har fået nyt liv på Tik Tok. Alt, du skal bruge, er din vanlige lipbalm og en neutral – blød – lipliner, der ligger så tæt på din egen læbefarve som muligt. Tegn læbernes yderste omrids op med liplineren, så det ser naturligt ud, men gør dine læber blot en my større og fyldigere at se på, og tegn også selve læben op med liplineren (det er derfor, det er vigtigt, at det er en blød én af slagsen). Kom et lag af din lipbalm over.
Voila.
Det er faktisk en ret smuk trend over sommeren, hvis du gerne vil have blot en smule, naturlig tone på læberne og give dem lidt ekstra fylde (du kan også vælge Hennés Bare eller Westman Ateliers Les Nudes til at fylde læberne ud).
Denne lipliner fra Kjær Weis er perfekt til formålet – blød, naturlig og smuk<<
Ingen Kommentarer