I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Gwyneths øko-favorit

For nylig læste jeg om det danske økomærke Ko Denmark Organic Jasmine + Neroli – det skrives med en streg over ko, men det kan min blog ikke lige klare – i en mail fra Gwyneth Paltrow (ja, ikke personligt fra Gwyneth til mig, desværre); et mærke, jeg aldrig havde hørt om før, men som tydeligvis tilhører Mrs. Paltrows økologiske skønhedsfavoritter. Jeg skrev fluks til Henriette Holst, der står bag mærket for at høre mere, og fandt ud af, at det vitterlig er en vaskeægte Paltrow-favorit, for Henriette anede ikke, hvordan Gwyneth Paltrow havde fået fingre i hendes produkter (de sælges i øvrigt på Amazon og et par andre store online-beautyshops). Nu er der et par produkter på vej til mig fra Seattle, hvor Henriette holder til, så jeg kan se, hvad de kan og give jer en melding. I mellemtiden fik jeg mailet lidt mere frem og tilbage med Henriette for at få lidt mere viden om de eftertragtede øko-produkter. Det kan du læse meget mere om i næste indlæg. PS: I øvrigt deler Gwyneth og jeg en passion for et andet dansk øko-mærke, som jeg har skrevet om en del gange her på skønhedsbloggen, nemlig Kjaer Weis’ makeup. Læs mere her.

 

1 Kommentar

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. juli 2011 kl. 20:36

    … jeg skulle hilse fra Henriette og sige, at hendes produkter sælges tæt på os, nemlig på http://www.eleven.se.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar