Green. Green. Green. Sådan står der i alle trendrapporter fra Vogue til New York Times. Det kommer nok ikke bag på så mange af os at grøn også er nået til vores makeup – ikke kun i overført betydning (bæredygtighed og sundhed), men også som en decideret modefarve.
Grøn associeres selvfølgelig med natur, men det associeres også med sundhed og optimisme, og det forlyder i spirituelle kredse at bærer du noget grønt på dig, udsender du god energi.
Så rul trygt ansigtet med jaderullen, find den grønne kjole frem fra gemmerne, dup lidt grøn øjenskygge på øjnene eller kom denne smukke, og egentlig ret klassiske, mørkegrønne lak på neglene. Den er i øvrigt supersmuk sammen med beige.
Ingen Kommentarer