Hvem siger, at økologi ikke rimer på luksus? Bag dagens låge ligger et af de fineste franske økomærker, jeg har stiftet bekendtskab med, og deres badeprodukter pryder fast mit badeværelse. Patyka, som er Eco-certificeret og samtidig emmer af chik Paris, har nemlig en badegelé med orangeblomst og en kropsolie, som jeg er yderst forfalden til. Og nu har jeg også fået en forkærlighed for Patykas renseprodukter til ansigtet. Det er ingen hemmelighed, at rensning er noget af det allervigtigste, du kan gøre for din hud, og Patykas nye renseprodukter gør det til et helt lille luksusritual med renseolie, renseskum og en opfriskende tonic. En sanselig – og økologisk – nydelse – og fem minutter helt for dig selv. Er det noget, du vil have huden i? Så forhandles Patyka hos Magasin, Greenskin Frederiksberg, Naturskøn Århus og Faceness Helsingør.
Julekalender
Gør rensning til en (økologisk) nydelse – låge 18
Forrige indlæg
De heldige vindere af låge 17
Næste indlæg
De heldige vindere af låge 18
Ingen Kommentarer