I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Good hydration (hvor meget skal man egentlig drikke?)

Vi hører det ofte. Husk at drikke 2-3 liter vand om dagen. Men der er alt andet lige stor forskel på 2 liter og 3 liter i løbet af den dag for de fleste, og hvad er egentlig nok. Jeg stødte på en god huskeregel for nylig i en artikel og den tænker jeg, at flere end jeg kan have glæde af.

Et godt mål er nemlig at drikke 1 liter vand pr. 30 kilo kropsvægt. Så vejer du 60 kilo, skal du drikke 2 liter vand og vejer du 90 kilo, skal du drikke 3. Nu har jeg ikke ejet en badevægt nogensinde, så det bliver lidt på slump herfra, men stadig er det en rigtig god tommerfingerregel.

En anden god tommerfingerregel, når det kommer til væske, er at give vandet lidt smag. Det har jeg skrevet om herinde mange gange. Det kunne være citron, mynte, agurk, vandmelon eller hvad du lige har ved hånden og synes om. Prøv også gerne forskellige blandinger (vandmelon og rosmarin giver fx god smag sammen).

Og så benytter jeg mig selv meget af infusions. Det har jeg lært af de franske kvinder, der altid slutter dagen af med en infusion, der er det fine ord for urter overhældt med kogende vand for fordøjelse, ro og velvære. Laver du en større portion, kan du lade resten stå i køleskabet natten over og så drikke det koldt næste dag.

Jeg hælder det i disse og tager med mig på farten.

1 Kommentar

  • Svar
    Tanja
    2. august 2022 kl. 16:55

    Hej Charlotte. Må jeg spørge hvilken ingefær te du foretrækker og hvordan laver du dit infusion vand? Kh. Tanja

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...