Barerne er åbne, og det samme er natklubberne. Og i Parken på Østerbro i København, meget tæt på, hvor jeg bor, er der lagt op til, hvad de i radioen i morges kaldte for årets koncert. Det vrimler allerede med koncertklædte mennesker i gaderne. Det ser ud som om alle gør sig ekstra umage i øjeblikket, når de skal ud.
Må jeg i den forbindelse ikke byde ind med et lille trick, jeg har lært af Gucci Westman – kvinden bag den nye (og må jeg tilføje, yderst populære) makeuplinje, vi har sat på hylderne hos os. I elsker de konsistenser, sticks (jo, de fleste produkter kommer i en handy stick-version lige til at bruge i et snuptag) og så mange flere af jer end vi havde troet var allerede godt bekendt med Westman Atelier.
Et af bestsellerprodukterne er stick-highlighteren Lit Up, der – hvis du ikke tager noget som helst andet makeup på den dag – giver dig et dugfriskt look på et øjeblik. Lidt på kindbenene, næseryggen, i inderste øjenkrog og på amorbuen, og du er good to go.
Normalt ville du bruge en highlighter over foundation og blush, og det er Lit Up selvfølgelig også eminent til.
Men der er også et andet trick.
Nemlig at duppe den på huden, inden du kommer foundation på, så den blot skinner smukt igennem. Det giver et mere naturligt highlighter-look på den måde.
Prøv dig frem og se, hvilken metode, der passer bedst til dig. Eller veksl mellem dem alt efter om det er hverdag eller du skal til koncert i Parken.
Ingen Kommentarer