I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Godt lakket

Skal man tro den danske modeuge, så bliver næste vinter en sæson med såkaldte off-lakker (og det kan du roligt gøre, for tendensen er kæmpestor i New York allerede nu). Off-lakker er neglelakker i pastelfarver, som du ikke rigtig kan definere. Som den nude tone hos Spon Diogo, som kan være alt lige fra beige til kødpølsefarvet (ja, det var altså en af makeupartisterne, der kaldte den dét). Den grå hos Anne Sofie Madsen, der changerer mellem lysegrå, metal og lilla, eller den okker-farvede hos Baum und Pferdgarten, der veksler mellem lys sennep og beige. Mon det er Chanels changerende Peridot-lak, der har lagt grunden for tendensen? PS: Det kan godt være, at modeugen er ovre, men jeg har altså meget mere på hjerte, så jeg håber, at I vil følge med lidt endnu.
Foto: Diverse

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar