Måske er du allerede stødt på det i medierne, at Jennifer Aniston, og en lang række andre Hollywoodstjerner med hende, tilskriver sin glødende hud, velformede krop og sit skinnende hår til en daglig skefuld æblecidereddike.
Okay, der skal nok lidt mere end en skefuld eddike til at ligne Jennifer Aniston (hårguru Michael Canale og boksetræning hos Gloveworx har også deres at sige), men det ændrer ikke på det faktum, at æblecidereddike er en let, effektiv og ikke mindst billig måde at skabe balance og flow i kroppen.
Er der noget, jeg er tilhænger af, så er det balance og jeg er altid på udkig efter tips og elementer der kan hjælpe mig med at skabe dét. Selv om jeg elsker at kigge fremad efter nye ingredienser og formler, så oplever jeg meget ofte, at de bedste tips er dem, der allerede har bevist deres værd i årtier, århundreder, ja, sågar i årtusinder.
Tag blot Gua Sha’en som tusindvis af jer har fået kæmpestor glæde af. Det er en ældgammel kinesisk metode som vi (næsten) havde glemt i mængden af højteknologiske ‘vidundere’, der ofte forsvinder lige så hurtigt som de kom frem.
Det er her æblecidereddiken kommer ind.
Æblecidereddike som helsemiddel går helt tilbage til Hippocrates, der brugte den fermenterede eddike flittigt til at hele sår, behandle hoste, sygdommme og inflammation. I dag siges den at kunne assistere kroppen med så vigtige ting som for højt blodsukker og ditto kolesterol til hjertesundhed, vægttab og fordøjelse. Det er netop sidstnævnte – fordøjelsen – som alle taler om i øjeblikket.
For er din fordøjelse i orden, ses det på dit velvære, dit humør, din mave, din energi og din hud.
Klik fluks ind igen og hør mere om sidstnævnte. Huden. For den har også godt af en omgang æblecidereddike.
Ingen Kommentarer