Miuccia Prada havde bananøreringe på, da hun bukkede af til Pradas show. Stella McCartney flashede gule citrusfrugter på sine kjoler, og skoguru Charlotte Olympia ditto på sine populære sko. Skoene har fået navnet Bananas is my business. Hos H&M kan du få bikinier med bananer. I skønhedsverdenen er det oversat til et væld af gule lakker, skygger og eyeliner, der passer perfekt til solgylden sommerhud. Som Dior, der flashede citrongul øjenskygge på modellerne til sit show, eller designeren Peter Som, der lod gul eyeliner være i fokus, mens resten af makeuppen blev holdt neutral. Nå ja, og så er der de gule neglelakker, som jeg allerede har skrevet om. Chanels Mimosa, Essies Shorty, YSLs Surreal og ikke mindst Yellow Brick Road fra negleguruen Deborah Lippmann, som netop er kommet på hylderne hos Illum i København. Yellow Brick Road tilhører i øvrigt officielt Lady Gagas yndlingslakker.
Skønhed
Go bananas
Forrige indlæg
5 spørgsmål til Ko Denmark #2
Næste indlæg
Mere Deborah Lippmann
Ingen Kommentarer