Nå ja, måske den aldrig helt var væk, selv om læbestiften de seneste år har gjort, hvad den kunne for at slå den af banen. Der er dem, der hævder, at lipglossen fik sin første store revival i 1970’erne, under kvindefrigørelsen, hvor bh’er og læbestift var bandlyst, fordi det blev anset som symboler på undertrykkelse. Så de kvinder, der alligevel ikke kunne leve uden lidt på læberne, tyede til lipgloss, som var langt mindre iøjnefaldende. Anden gang lipglossen virkelig kom på banen var i 2000, hvor Lancômes frugtduftende tubeglosser kom på alles læber. Og nu er gloss så igen comme il faut backstage under de internationale modeuger, men selvfølgelig med et nyt twist. Ført an af Chanels makeupguru Peter Philips, der brugte masser af gloss på modellernes læber, inden han trykkede det overflødige af i en serviet. Resultat? Glansfuldt, men naturligt.
Foto: Chanel
Ingen Kommentarer