Sådan kaldes selvbrunerbehandlinger med et fint skønhedsord. Men du kan også klare selvbruningen derhjemme – du kender sikkert allerede tippene: exfolier altid huden først; brug handsker eller sørg for at vaske hænder indimellem, mens du kommer på; håndryggen klares ved at komme lidt selvbruner på den ene og smøre det ud med den anden, så du slipper for at få misfarvninger i håndfladerne; ryggen klares med en selvbrunerspray eller med en såkaldt Lotion Applikator (mere om den i næste indlæg); sørg altid for at eventuel voksning af huden foregår 48 timer inden selvbruning og at barbering foregår mindst 24 timer før, for at undgå irritation. Og nu er jeg lige stødt på endnu et selvbrunertip fra Tanning Expert James Read (han holder til på den berømte Agua Spa på Sanderson Hotel i London, hvis du skulle komme på de kanter), der anbefaler, at du gnider en isterning over ansigtet, før du kommer selvbruneren på, da det lukker porerne og forsegler huden. Dermed undgår du misfarvninger og tilstoppede porer.
Læs også Knust øjenskygge
Ingen Kommentarer