I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Get in here now, leave with a Wow!

Det er vist ingen hemmelighed, at smukke bryn er i høj kurs i øjeblikket. Tag blot topmodellen over alle topmodeller lige nu, Cara Delevingne, hvis smukke, brede bryn pryder snart sagt alle forsider og kampagner. “Cara ville ikke være Cara – eller model – uden sine bryn,” lød det fra MACs makeupguru Terry Barber forleden, da han besøgte København for at opdatere Skandinaviens skønhedsjournalister på efterårets makeuptrends. Og der er da heller ikke noget som bryn, der kan opfriske dit look eller endog tage år af din alder. Hvis det bliver gjort rigtigt, vel at mærke. Lige præcis dét kan du nu – endelig – få ordentlig professionel hjælp til hos kultmærket Benefit, hvis brynbarer er berømte for deres mangeårige ekspertise og smukke bryn. De har nemlig netop åbnet brynbar hos Sephora i København, hvor du kan få ordnet alt lige fra tweezing og waxing til brynfarve og tips. Jeg lagde bryn til tidligere i dag, og det kan godt anbefales (det tager ikke meget mere end et kvarter og koster fra 180 kr.). Som de siger: Get in here now, leave with a Wow!

 

2 Kommentarer

  • Svar
    Charlotte Lindhardt
    30. maj 2013 kl. 12:53

    Skønt tip!
    Der vil jeg prøve at få tid, en af de næste dage 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. juni 2013 kl. 09:49

    Kære Charlotte,

    Rigtig god fornøjelse! Lad gerne høre fra dig, hvad du synes.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...