Okay, dette er et af de mere skøre tips, jeg er stødt på. Ikke desto mindre kommer det fra en velrenommeret makeupartist og skulle efter sigende være ‘foolproof’. For rigtig mange er de dér smoky eyes stadig svære helt at kringle, og i lyset af det har jeg søgt vidt og bredt efter gode tips, der kunne gøre det lettere. Så her kommer det: Læg din sorte eyeliner inden du tager bad. Ja, du læste rigtigt, og du behøver ikke engang at lægge den fuldstændigt lige. For med dampen fra badet får den lige præcis den dér smudgey effekt, som vi allesammen forsøger at lave. Vælg en cremet, longlasting formel (Bobbi Brown og MAC har nogle gode af slagsen), så den ikke tværer, men ‘smudger’. Det kræver selvfølgelig, at du har renset dit ansigt og gjort det klar, inden du går i bad, men hvad gør man ikke for den perfekte uperfekte eyeliner. Skriv endelig din dom i en kommentar, hvis du kaster dig ud i det.
Ilovebeauty tips
Gå i bad med din eyeliner!
Forrige indlæg
What a difference this tea makes
Næste indlæg
Bad i salt & peber!
8 Kommentarer
marlene
22. august 2014 kl. 15:06jeg tænker, at sandsynligheden for at øjnene bliver ens er ret lille…
Helle Rick
22. august 2014 kl. 17:15😀
Okay, det skader da ikke prøve det af, men komisk lyder det 🙂
Marlene Høj
23. august 2014 kl. 08:15Jeg går så ud fra at ansigtet/hovedet ikke skal vaskes?
Charlotte Torpegaard
24. august 2014 kl. 13:42Hej Marlene,
Øjnene behøver ikke at være helt præcise – tendensen handler netop om det lidt tilfældige ‘smudgey’ look (the morning after-looket kaldes det sågar), men selvfølgelig skal der ikke være den store forskel på dem. Nu har jeg testet og det synes jeg heller ikke, at der bliver.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
24. august 2014 kl. 13:43Hej Helle,
Ja, det lyder skørt, men det virker faktisk. Nu har jeg testet. Det er nok ikke en tendens, jeg kommer til at praktisere stort (jeg kan godt lide at få vand i ansigtet, når jeg bader), men den virker.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
24. august 2014 kl. 13:44Og Marlene H, nej du skal ikke vaske ansigtet i badet. Rens det inden du hopper i bruseren og gør det klar. Lidt bagvendt, I know;)
Mange hilsner, Charlotte
Marianne
24. august 2014 kl. 19:37Lidt den omvendte verden – men må prøves 🙂
Charlotte Torpegaard
25. august 2014 kl. 12:16Meget omvendt, Marianne;) Lad mig høre, hvad du synes.
mange hilsner, Charlotte