I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Fuld af (frisk) luft

Der er skønhedsprodukter, der er fulde af luft, og så er der dem, der er fulde af luft på den gode måde. Det er sandsynligvis ikke første gang, du hører om oxygen i skønhedssammenhæng. For nogle år siden poppede oxygenbarer op overalt i lufthavne og eksklusive stormagasiner, hvor de besøgende kunne trække lidt ekstra ilt til den videre færd. Og for et par år siden kom oxygen på alles hud, da Madonna officielt erklærede, at hun holdt sig ung ved hjælp af Oxygen Lift. Det er en ansigtsbehandling, der handler om ren og skær ilt, der, koblet med en superaktiv serum, får dig til at se fantastisk ud på en halv time. Det er en af de behandlinger, der både er ultrabehagelig og virkelig effektiv. Desværre er den også virkelig dyr, hvis du vil have hele pakken med otte behandlinger og tilhørende hjemmeprodukter, men du kan også nøjes med en enkelt gang eller to (perfekt, hvis du skal se særlig godt ud til bryllup, fest eller i anden forbindelse). Helt så dyrt og omfattende behøver det dog slet ikke at være, hvis du gerne vil have den eftertragtede friske glød i kinder og hud. En af mine yndlingsmasker er en professionel oxygenmaske, men til hjemmebrug, der giver virkelig fin hud. Og så skummer den ovenikøbet lidt som champagne. Den kommer lige om lidt.

Fresh air is a trend in the beauty business. You’ll find oxygen bar in every airport and every top notch department store worth its salt, where customers can get a breath of fresh air for more shopping. And oxygen was on everybody’s lips, when Madonna officially declared that she kept young with Oxygen Lift, a treatment with a lot of air combined with a super serum. However, my favorite oxygen product is less expensive and to use at home. Furthermore it foams like champagne. Don’t miss.

Foto: Madonna official testimonial

3 Kommentarer

  • Svar
    Kirsten Nielsen
    17. juli 2012 kl. 21:41

    Kaere Charlotte,

    Tak for alle dine gode raad. 🙂

    Har du proevet Dermaroller ?

    Ser frem til at hoere din holdning.

    Mange hilsner,
    Kirsten

  • Svar
    Kirsten Nielsen
    17. juli 2012 kl. 21:45

    Nu jeg er ved det emne vil jeg ogsaa lige høre dig om du har kendskab til NuFace microcurrent device ?

    Paa forhaand tusind tak.
    Kirsten

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. juli 2012 kl. 14:15

    Kære Kirsten,

    Tak for dine to spørgsmål og kommentarer, og undskyld meget sent svar! De var simpelthen forsvundet i bunkerne. Men jeg iler med tilbagemelding på begge her.

    Jeg kender udelukkende til Dermaroller og NuFace Microcurrent Devise fra omtalen i medier og videnskabelige publikationer. Personligt er jeg ikke den store forbruger af disse skønhedsgadgets, 1) fordi de altid ender med at ligge på hylden, og 2) fordi Estée Lauders top-forsker engang fortalte mig, at hun ikke anbefalede alle disse ting, fordi de har en tendens til at overbehandle huden. Og en stresset hud er ingen tjent med.

    Når det er sagt, så får de begge en del flotte ord med på vejen, og har en del Hollywoodstjerner på listen over brugere (når det kommer til Dermaroller, så er det den professionelle Dermaroller-behandling, de får, og ikke hjemmeversionen). Jeg tror absolut også på, at huden har godt af at blive stimuleret, men i min verden er en god gang ansigtsmassage mindst lige så godt.

    Vælger du at kaste dig ud i det, så skriv endelig tilbage. Jeg hører meget gerne, hvad du synes.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar