I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Fransk Vogue elsker det

Her til aften holdt vi Beauty Buffet, og hvis du ikke allerede har fulgt med på Instagram, så er det lige her, det sker. Og det kan godt betale sig at kigge, for nogle af de produkter, du finder på min Instastories vil du kunne finde i den næste ILOVEBEAUTYboks. Den, der kommer på lørdag.

I morgen skal jeg nok afsløre alt om, hvad der er i boksen (jeg lavede en video lige inden jeg tog hjem her til aften), men inden det sker, vil jeg godt løfte sløret for en enkelt ting. For i morgen kommer franske Antoine, der står bag dette mærke, nemlig ned i min lille skønhedspavillon fra klokken 14-17 og jeg kan godt anbefale at kigge forbi og få samme hudanalyse som vores VIP-gæster fik i dag til Beauty Buffet. Antoine står bag en række enkelt-ingrediens-sera som du sammensætter alt efter dit behov. Der er Vitamin C, Hyaluron, Resveratrol, DMAE, Collagen og Q10 for blot at nævne nogle af dem, og vores gæster var ret vilde med konceptet. Det samme er fransk Vogue og når de taler beauty, lytter jeg altid.

Antoine står også bag en hypet vippe- og brynserum som er uden prostaglandin, som lige nu er en omdiskuteret ingrediens i netop sera til bryn og vipper. I stedet har han brugt en særlig sammensætning af peptider og vitaminer, der både vækker bryn og vipper til live og styrker dem, der allerede er. Vi taler clean beauty og vegan, som er nogle af de ord, der er allermest oppe i tiden, når vi taler skønhed.

Det allerbedste er, at priserne er absolut rimelige. Særligt koster vippe- og brynserum langt under hvad du normalt betaler for den slags, og derudover bliver produkterne udvalgt og skræddersyet efter dit behov.

Der er et produkt fra Antoines APOT.CARE i ILOVEBEATYboksen, så du kan godt glæde dig. Og kig endelig ned forbi fredag til en skønhedssnak med Antoine (han har været i branchen i mange år og ved rigtig meget om ingredienser og formler), drik et glas vin med os og få den hudanalyse, som vores VIP-gæster fik her til aften.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...