Det er ingen hemmelighed, at jeg – og i øvrigt det meste af modebranchen inklusive modeller og makeupartister – har en forkærlighed for franske apoteker. Du finder sjældent en makeupartist backstage uden følgende franske goodies i beautyboksen: Embryolisse ansigtscreme og makeupfjerner fra Bioderma, men i denne uge fik jeg også fingrene – eller rettere læberne – i Homéoplasmine, der er en slags fransk version af Eight Hour Cream og uovertruffen til tørre læber (og sprukken hud og for meget sol).
Blot er den langt mindre fedtet og giver et naturligt, nærmest mat skær. Den smukke model Jessica Stam er efter sigende stor fan, og den er også fast inventar hos de franske makeupartister. Kig efter den næste gang, du befinder dig i Paris.
Ingen Kommentarer
Christina
14. februar 2010 kl. 15:08Fedt du netop skrev det 🙂
Smutter nemlig til Frankrig på skiferie, så mon ikke der er et apotek i byen.
Er der andre produkter jeg bliver NØDT til at købe med hjem?
Charlotte Torpegaard
14. februar 2010 kl. 15:11Hej Christina,
Hvor heldigt! – og ja, der er apoteker alle vegne i Frankrig, så det er blot at forsyne sig. Hvis du klikker på de to links i indlægget ovenfor, finder du nogle af mine andre franske favoritter.
Rigtig god tur.
Mange hilsner, Charlotte