I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Fra top til tå, fra A-Z, fra mig til dig …

Noget af det skønhedsstof, jeg elskede allermest at lave, da jeg var skønhedsredaktør (jep, 7 år på Eurowoman og 7 år på Cover) var sommerguides proppet med tips, tricks og trends. Okay, jeg elskede også at lave interviews med alle lige fra Scarlett Johansson til Diana Ross, men det er en helt anden historie, så tilbage til guiden. Sådan én har jeg nemlig besluttet at lave her i juli med alt hvad du overhovedet kunne have brug for at vide om skønhed. Der er de billige tricks, den eneste ene, den absolut uundværlige, den fuldstændig overflødige og den nye trend. Der er de nye ingredienser, lakken der matcher alle fingre, skønhedsbiografien du skal læse i hængekøjen og ikke mindst tager jeg dig med en lille tur til Paris og et par overdådige fødselsdagsfester med … ja, jeg kan ikke afsløre, hvem der kommer, men jeg kan love, at det bliver stort. Har du lyst til at læse med? Så er det blot at holde dig til fra i morgen og måneden ud. Jeg glæder mig.

15 Kommentarer

  • Svar
    Helene R
    1. juli 2015 kl. 10:07

    Det kan kun blive godt 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. juli 2015 kl. 13:55

    Hvor dejligt du synes om det, Helene. Mange tak for din hilsen.

    KH Charlotte

  • Svar
    Helle Skovdal
    1. juli 2015 kl. 15:15

    Du kommer med mig på ferie

  • Svar
    Anette Waaben
    1. juli 2015 kl. 15:32

    Det vil jeg glæde mig til og nu er det endelig lykkedes at få dit nyhedsbrev i min inbox…

  • Svar
    Tenna Zarp Munkgaard
    1. juli 2015 kl. 18:36

    Yay! Hyggelig sommerferielæsning.

    På en helt anden note, kunne jeg i weekenden invitere min mand på spa ophold på Comwell Grand Park i Korsør men spa, lækker fire retters middag, overnatning, lækker morgenmad og en parbehandling, hvor vi blev smurt ind i ungarnsk ler, fik ansigtsmasker og i det hele taget blev puslet om af den sødeste og top professionelle behandler jeg længe har mødt.
    Vi gik derfra, afslappede og bløde som babyer.
    Her stiftede jeg bekendtskab med Marula olien. Den er jo intet mindre end fabelagtig. En lidt stærk duft for en lettere sart næse, men den klinger forholdsvis hurtigt af. Den står nu på hylden på badeværelset og den er skøn at bruge, og kombineret med jaderullen om morgenen, så giver den et virkelig godt resultat 🙂
    Det var vores første gang der, men selv min murermand sagde, at der ville han meget gerne komme tilbage til.
    Det er også et sted for golfentusiaster eller dem, der bare nyder smuk natur.
    De udendørs boblebade med 38 grader varmt vand, tror jeg dog kan få alle til at slappe helt af. Særlig hvis luften er en lille smule kølig og støvregn falder stille ned på ansigtet. Ahh!
    Nå, sidespor fra mig, men synes jo lidt, at den hører til her. 🙂

    Glæder mig til at læse med fra Kreta (er der i øvrigt noget fra skønhedsverdnen, man skal være obs på dernede?).

  • Svar
    Tina J.
    1. juli 2015 kl. 21:59

    Er selvfølgelig med! Det meste af juli 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    2. juli 2015 kl. 10:05

    Hvor hyggeligt, Helle!;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    2. juli 2015 kl. 10:06

    Det er jeg glad for at høre, Anette (det er jo ikke hvem som helst der slipper gennem nåleøjet;)

    Rigtig god sommer, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    2. juli 2015 kl. 10:14

    Kære Tenna,

    Var det din præmie fra renseudfordringen? Fantastisk, at I har haft sådan en god oplevelse (og at din mand nød det også) – tak fordi du deler. Jeg har også været på Comwell Korsør – det kan du læse om her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/pa-himmelfaerd/2015/03/. Jeg tænker, at det måske er den behandling, I har fået;) Jeg er også stor fan af Marula-olien.

    Og god tur til Kreta (husk lige at holde øje med situationen dernede den næste uges tid). Det græske naturlige mærke Korres er altid værd at stikke næsen i – du kan få det herhjemme, men de har kun taget et lille udvalg ind, og deres særlige homøopatiske linje fås kun dernede i deres egne forretninger (jeg ved faktisk ikke, om de har en Korres-forretning – apotek, kalder de det – på Kreta, men hold øje. Nogle af mine Korres’ favoritter tæller yoghurt-linjen, der også er perfekt efter solen samt de små lip-butters med farve. De har også en supersmuk guld/bronzeøjenskygge, som jeg har brugt i mange år. Den nye Beauty Sleep-natmaske er også superfin (men lidt parfumeret, så tjek lige om det er noget for dig).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    2. juli 2015 kl. 10:17

    Dejligt, Tina, du skal være så velkommen. Og man kan jo altid læse baglæns;)

    Rigtig god sommer til dig, Charlotte

  • Svar
    Tenna Zarp Munkgaard
    2. juli 2015 kl. 21:47

    Hejsa.

    Ja, det var nemlig min helt vildt lækre præmie! Kunne slet ikke få armene ned over hvor overvældende den var.
    Det var ikke himmelfærden men den Ungarsk lerindpakning – parbehandling vi fik. Det var så afslappende (helt ærligt, selv mine fødder var bløde som smør. Hihi).
    Ja, jeg er jo så heldig at have en mand, der godt gider sådan noget sammen med mig og samtidig nyder det. Særligt på det niveau de tilbyder i Korsør. Sådan lidt eksklusiv behandling men med et strø af hjemlighed så man bare føler sig velkommen. 🙂
    Ja, jeg fik mig altså også lige et crush på Marula olien, og sikke en glød man får, for slet ikke at nævne en utrolig ro i huden.

    Jeg holder skarpt øje med situationen dernede, men indtil videre skulle der ikke være noget problem i at være turist på øerne. Spies laver daglige updates fra landet og øerne, så vi føler os stadig trygge ved at tage derned. 🙂
    Jeg vil absolut være på udkig efter Korres – er endnu ikke gået galt i byen med dine anbefalinger i lommen. 🙂 Tak.

  • Svar
    HeLene
    3. juli 2015 kl. 09:03

    Det glæder jeg mig til!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. juli 2015 kl. 10:23

    Hvor er jeg glad for at høre, at I havde sådan en god oplevelse med din præmie, Tenna. Og du har helt ret – Comwell Korsør er netop meget hjemlig og personlig. Det oplevede jeg også, da jeg var det. Marula-olien er i øvrigt rigtig god som aftersun også.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. juli 2015 kl. 10:24

    Dejligt, HeLene – så ses vi jo her over sommeren;)

  • Svar
    Tenna Zarp Munkgaard
    6. juli 2015 kl. 18:50

    Wuhu! Velduftende, velgørende og multianvendelig. Den olie er altså bare fabelagtig. Er dog lidt i tvivl om hvor vidt jeg ville kunne tåle den i så store mængder. Griner.
    Men tak for tippet, det må jo afprøves. 🙂

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...