I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Forvent dig meget mere af den slags fra vores side

Hvis du starter dagen med et glas kogt vand med citron, strækker kroppen ud med et par yogaøvelser og måske endda gurgler munden i kokosolie – den såkaldte coconut oil pulling, jo, det er der mange, der er begyndt på (jeg anbefaler nu denne i stedet, olie i munden er 20 minutter er immervæk ikke min kop te), så er du allerede i fuld gang med en af tidens helt store skønhedstrends.

Egentlig er det en meget gammel trend – vi taler små 5000 år – som er dukket gevaldigt op igen i takt med, at vi får stadig større fokus på det indres betydning for vores skønhed. Det er selvfølgelig ayurveda, jeg taler om – den gamle indiske livsvidenskab, der handler om en holistisk tilgang til krop, sind og sjæl som vejen til et langt liv i balance.

Stadig flere berømtheder og topmodeller står frem og fortæller om ayurvedisk praksis, og om agni, der handler om dit (fordøjelses)velbefindende og dosha, der er de tre elementer, der har forskellig indflydelse på dit liv og gerne skal være i balance. For mange af os kan det være lidt meget med selvmassage, kitchari og oil pulling, men vil du gerne prøve den ayurvediske tilgang og se, om den kan skabe lidt mere balance i dit liv, så kan tørbørstning være et rigtig godt sted at starte. Jeg bruger altid denne til formålet – den kan bruges både tør inden badet og våd i badet.

Vi har stadig flere produkter på hylderne med ayurvedisk tilgang. Tungerenseren, som om noget er ayurveda i sin fineste form, og vores collagenpulver, som er det reneste, jeg er stødt på, og i virkeligheden blot din bedstemors bone broth (altså oksefond) i pulverform. Og så er der dette fine ayurvediske badesalt med citrus og holy basil, som vitterlig gør en forskel på både krop og sjæl.

Forvent dig meget mere af den slags fra vores side de kommende måneder.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...