I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Forfængelighed er sundt. Nyd det!

Det vidste skønhedsdronninger som Helena Rubinstein og Elizabeth Arden allerede i begyndelsen af 1900-tallet. Da de startede op, indeholdt ansigtscremer arsenik, og makeup var forbeholdt kvinder på de skrå brædder eller ’på gaden’. Rubinstein og Arden tog bestik af den spirende skønhedsudfoldelse og fik international succes, nærmest inden kvinder havde fået stemmeret. Dengang købte kvinder hverken creme eller parfume til sig selv, men måtte pænt vente på at modtage det som en gave fra passende herrebekendtskaber, men de bidrog til at give kvinderne frihed til at tage vare på sig selv og unde sig lidt forkælelse og frirum. Det var da også skønhedsdronningernes underliggende filosofi – at kvinder fortjener tid til sig selv – der sendte dem langt forud for deres konkurrenter. Det elsker jeg dem for. Og det er i den ånd, jeg på tirsdag afholder denne helt særlige skønhedsevent i samarbejde med sociolog Emilia van Hauen og skyggecoach Pernille Melsted. Det foregår i smukke rammer på Kurhotel Skodsborg med sund forplejning, spa og fantastiske goodiebags. Læs mere her, hvor du også kan sikre dig en af de sidste billetter.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar