Ingen trendgennemgang uden at tale nudes. For tendensen med de douce ‘nøgne’ toner, der matcher din hud, fortsætter ufortrødent i den kommende sæson. Trendguruer hævder, at de lyse, naturlige farver symboliserer en rolig base i en ellers kaotisk verden (læs også om Trumps indflydelse på din skønhed her) og at de således ikke forventes at forlade (skønheds)billedet foreløbig.
Og ét af de steder, hvor nude-tendensen har kraftigt fat lige nu, er på neglene. Stærkt ført an af et af tidens helt store stilikoner – Chanel-muse – Lily Rose Depp (jo, den er god nok, som datter af Johnny Depp og Vanessa Paradis har hun fået virkelig gode gener med i bagagen) er den lyse, nærmest lidt mælkede tone blevet kåret som forårets største trend (og præcis denne version er den mest fotograferede overhovedet i kultbloggen Into The Gloss’ populære Top Shelf-sektion, herunder på Emma Watsons skønhedshylder).
I øvrigt må den gerne lægges på mandelformede negle, hvis du vil være med helt fremme i tendenserne.
Ingen Kommentarer