I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Flere tips fra Karim

Akkurat som jeg, mener Karim, at makeup og sunde hudplejerutiner kan have en decideret helende effekt på os. Måske er det derfor, at berømte kvinder som Annie Lennox, Jane Fonda (der sågar har skrevet om Karim på sin personlige blog) og Charlene Wittstock, der skal giftes med Prins Albert, og dermed er den kommende prinsesse af Monaco, har lagt deres smukke ansigter i Karims hænder. Hans yndlingsprodukt er The Body Shops Lip Liner Fixer, der egentlig er beregnet til at holde læbestiften på plads, men som ifølge Karim er eminent også til kvinder, der synes, at deres foundation sætter sig i de fine linjer om øjnene og i ansigtet. Varm lidt Lip Liner Fixer op mellem fingrene og dup den på de linjer, du gerne vil dække. Når du kommer foundation på efterfølgende, vil din hud syne glat.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar