Velkommen tilbage fra weekenden! Jeg håber, at I har haft en dejlig en af slagsen. Selv havde jeg den hyggeligste lørdag hos Moshi Moshi Mind på Østerbro i København, hvor jeg fik en snak med en masse (gravide) læsere om graviditetsmasker, pigmentforandringer, rosenkinder og om at være en Yummy Mummy (er du gået glip af min nyeste skønhedsbog, så hent fluks et gratis kapitel lige her). Tusind tak fordi I kiggede forbi (på onsdag gentager jeg successen hos Naturskøn i Århus, det kan du læse mere om her). Her og nu vil jeg fejre mandagen ved at annoncere de fem heldige vindere i konkurrencen om YSLs smukke Baby Doll-makeuplook. Sikken en masse fantastiske eyelinertips, I har budt ind med, og har du ikke helt styr på lineren, så kan jeg varmt anbefale dig at læse dem her. Jeg byder ind med mit bedste eyelinertip i næste indlæg, og ugen kommer også til at byde på både Århus, Paris, London og meget mere. Og de heldige vindere? Det blev Anita, Pernille, Annesofie, Christine og Maria, der har fået direkte besked pr. mail.
Psst … har du set, at du kan vinde en tur med Elizabeth Arden til New York? Klik på banneret øverst her på skønhedsbloggen og kast dig ind i kampen. Jeg har spurgt, om jeg ikke skal være guide …
Ingen Kommentarer