I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Fedt eller fugt?

Den pludselige frost og kulde kan godt være lidt af en udfordring for din hud, og jeg har modtaget en del forespørgsler fra jer på gode vintercremer. Men inden jeg byder ind med dem, vil jeg lige dele et par tips med jer, som jeg modtog fra Vichy for nylig. Nogle gange kan det nemlig være svært at skelne, om huden mangler fedt eller fugt, når den bliver tør og sensitiv som følge af kolde vintertemperaturer.

Så hvad er forskellen?

Fugtfattig hud: Huden føles tør og stram samtidig med, at den nemt bliver irritabel med kløe og rødme. Den bliver let påvirket af udefrakommende faktorer, som årstidsskift fra sommer til vinter, eller når luftfugtigheden bliver lav.

Fedtfattig hud: Huden bliver ru og tør, og den sprækker og kan blive øm. Derudover kan den have tendens til at skalle og rynker træder tydeligere frem. Fedtfattig hud er ofte genetisk eller årstidsbestemt.

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Michelle
    6. december 2010 kl. 15:56

    Åh – det her indlæg kommer som kaldet! Min hud er blevet rigtig “vintergusten”, og jeg har brug for nogle gode råd.
    Kan det godt passe, at når ens ansigtshud bliver tør, at den så bagefter kan blive en anelse fedtet?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2010 kl. 21:49

    Hej Michelle,

    Dejligt, når indlæg rammer plet! Og ja, det lyder lidt selvmodsigende, at tør ansigtshud kan blive fedtet, men det forholder sig sådan, at når din hud pludselig bliver meget tør, så begynder den automatisk at producere mere fedt for at udligne. Derfor kan en tør hud godt virke fedtet.

    Jeg kommer med et par bud på gode vintercremer i næste indlæg, så hold øje. Måske der er én for dig.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar