Vi bliver på landet, for jeg er stødt på et virkelig fint mærke med bonde-aner, som jeg synes, at jeg ville dele med jer. Farmaesthetics startede lidt på samme måde som et gårdsalg på en bondegård, baseret på lokale ingredienser og solgt ved stalddøren. Det var i slutningen af halvfemserne, hvor Texas-pigen Brenda Brock, der havde studeret kemi, begyndte at dyrke urter og blomster i haven bag hendes gamle viktoriansk-restaurerede bondehus i Portsmouth. I dag har den naturlige, plantebaserede plejeserie en stor fanskare og føres i luksusspaer som Four Seasons og The Mayflower. Den er ikke lige til at få fingrene i, men jeg synes, at historien er fin, og det samme er emballagen, der er et klart bevis på, at skønhedsprodukter ikke behøver at være i guld for at glitre.
Skønhed
Farmaesthetics
Forrige indlæg
Vi bliver i det naturlige
Næste indlæg
Kan sukker give pigmentforandringer?
Ingen Kommentarer
Rikke
5. juli 2010 kl. 23:30Jeg har ledt og ledt efter disse produkter – men jeg kan simpelthen ikke finde den nogen steder. Kun i USA.
Nogen der ved, om de kan købes i Europa? Og evt. webshop!?
Charlotte Torpegaard
6. juli 2010 kl. 12:36Hej Rikke,
De er også superfine. Men det er stadig et meget lille mærke, så det fås kun meget selektive steder, blandt andet i spaen hos hotelkæderne Four Seasons og The Mayflower. Du må tjekke ind dér eller væbne dig med tålmodighed – jeg er sikker på, at det når frem til os her i Danmark også.
Mange hilsner, Charlotte