I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Får din hud vand nok?

Jeg fandt netop et indlæg herinde, som jeg tænker godt kan gentages. Det handler om at få nok vand, både til krop og hud.

Lad mig starte med indlæggets emne, nemlig den så omtalte (og eftertragtede) hyaluronsyre.

Og hvad har det så med vand at gøre, tænker du måske.

Faktum er, at hyaluronsyre har været brugt i cremer i masser af år. Men som skønhedsbranchen jo er eminent til, så har den fået en anden vind her de seneste år og bliver sågar omtalt som mirakel-molekylet.

Hyaluronsyre er et sukkermolekyle, der forekommer naturligt i kroppen og regulerer hudens fugtbalance. Med alderen har vi brug for stadig mere hjælp med at holde på fugten i huden og her er hyaluronsyre en eminent hjælper, fordi den også fylder huden ud dér, hvor vi måtte synke lidt ind. Grunden til at din hud fyldes ud, er at hyaluronsyre er kendt for at binde vand med op til 1000 gange sin egen vægt – altså at suge vand til sig for at fylde ud.

Og her kommer så det interessante, for i en større artikel i Vogue anbefaler eksperten Dr. Erich Schulte, at du sørger for at drikke ekstra vand, når du bruger effektive hyaluron-produkter, fordi den hyaluron, der bruges i dag, er så effektiv, at det kan suge vand fra andre steder i kroppen, så du kan føle dig dehydreret.

Endnu en god grund til at drikke masser af vand. Lad mig komme med nogle gode måder at få nok vand i løbet af dagen i næste indlæg.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...