I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Everything is more intense in red

Jeg elsker rød, det er livets farve, er Christian Dior citeret for at sige. En anden designer, Stefano Pilati, der har stor succes med sine kollektioner for YSL, har sagt, at du kan gå hjemmefra uden din taske, men aldrig uden din røde læbestift. Og at det modsatte af rød er ligegyldighed.

Rød er i al fald på ingen måde ligegyldigt for alle jer, der bød ind med en kommentar i konkurrencen bag den første adventskalenderlåge. Det var fantastisk at læse om alle de ting, rød får jer til at tænke på. Knaldrød læbestift, mormødre, kærlighed, temperament, postkasser, julenisser, Louboutin-stiletter, roser, rødgrød, Aidssløjfer, Valentine, kys, flirt, røde kjoler, energi, power, hjerterum, blod, rødvin, hygge, passion, lidenskab, glaskugler, Grønland, varme, Kieslowski, lys, kvindelighed, Kina, rød løber, røde cykler, rosenkinder, kirsebærsovs, eventyr, London-busser, kardinaler i Rom, julehjerter, drama, Campari, knaldrøde læber, revolution, tango, røde laktræsko (åh, sådan nogle fik jeg også, da jeg var 4, og jeg var så glad for dem, at jeg insisterede på at sove med dem på), granatæbler, jordbær, tyrefægtning, opmærksomhed, sportsvogne, Cleopatra, glamour, selvstændighed.

Læs det hele under indlægget her, hvis du trænger til et boost eller til at komme i julehumør. De tre heldige vindere, som vi trak op af hatten, blev Christina, Betina og Anne, som alle har fået direkte besked pr. mail. Fortvivl ikke, hvis det ikke blev dig – der er en ny adventskonkurrence på søndag. Jeg kan afsløre, at den er superchik, har franske aner og glitrer helt fantastisk …

Og husk så, man kan gemme sig bag sort, men ikke bag rød. Så kast dig ud i det. Rigtig god julefrokostweekend.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar