I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Et virkelig godt eyelinertip

Eyelineren, også den flydende, er uundgåelig i tidens makeupbillede, og en smuk trend lige nu er kombinationen af et helt rent, velplejet ansigt med flydende eyeliner, lagt med sikker hånd. Men hvordan er det lige, at du får den eyeliner til at makke ret? Jeg har netop fået et godt tip ind ad døren i forbindelse med en artikel til Cover, fra den svenske makeupartist Anya De Tobon: ”Tegn først den perfekte liner-linje med en hvid kholblyant, og når du har skabt det helt rette sving, så læg den flydende eyeliner over.” Voila, hvorfor er der ingen, der har fortalt os det noget før.

 

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Mette
    9. september 2010 kl. 10:13

    Jeg forstår ikke tippet, hvad skulle det gøre at lægge en hvid khol først??

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. september 2010 kl. 10:25

    Kære Mette,

    Jeg skal fluks forsøge at forklare mig lidt bedre. Den hvide khol bruger du til at tegne formen først, som kan være svær for mange, der får rystende hænder, så snart de får en flydende eyeliner i dem. Den hvide khol er ikke så synlig og let at fjerne, hvis du tegner lidt forkert.

    Når du har formen på plads, tegner du direkte ovenpå den perfekte hvide streg med den flydende sorte eyeliner. Det svarer lidt til en skabelon.

    Giver det bedre mening?

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mette
    9. september 2010 kl. 10:30

    Ja tak, det giver lidt bedre mening 🙂 Men jeg tænker dog om hånden mon vil ryste mindre, fordi man nu skal forsøge at ramme den hvide linje, hehe 😉 Det må komme an på en prøve, for det er så svært at lægge flydende eyeliner, så alt der kan gøre det nemmere modtages med kyshånd!

Efterlad en kommentar