I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Et spørgsmål om hårkure

”Jeg kan forstå, at der er kommet en del spørgsmål om hårkure her på skønhedsbloggen, så her får du mit besyv med på vejen. Der findes et hav af hårkure på markedet til forskellige typer hår, og det kan være svært at vælge. En god idé er at lade din frisør rådgive dig, alt efter hvilken hårtype og hvilket resultat, du er ude efter, men her er et par gode regler: 1) Kom aldrig kur i hovedbunden, kun i længderne, da hårsækken tilstoppes. 2) For maksimal effekt skal du tilføre varme og indpakning i minimum 20 minutter (fx håndklæde, stanniol). 3) Skyller du kuren ud med koldt vand, fordobles effekten af kuren, da dette forsegler hårstrået. 4) For en virkelig intens kur kan du vælge en såkaldt overnight treatment, altså en kur, der er beregnet til at virke, mens du sover.”

3 Kommentarer

  • Svar
    Michelle
    23. januar 2011 kl. 22:23

    Tak for indlægget 🙂 Jeg skal snart til frisør, så der vil jeg høre, hvilke hårkure hun vil anbefale mig. Indtil videre har jeg mest benyttet mig af de der “lynkure”, hvor man kan bruge kuren mens man er i bad, og så lade den sidde i 5 minutters tid.

  • Svar
    Josefine Hess
    25. januar 2011 kl. 00:58

    Hej Charlotte!
    Så er jeg her igen.. 😉
    Tak for tips om hårkure, nu spørger jeg bare lige for at få slået noget fast – man må kun lade hårkure der er beregnet til det, sidde natten over, fx indsvøbt i et håndklæde om håret, er det rigtigt forstået?
    Jeg har nemlig mange gange ladet min “almindelige” hårkur sidde i håret natten over, men min veninde fortalte mig forleden dag, at hendes frisør havde sagt, at det må man bestemt ikke gøre! Er det rigtigt?
    Skønne hilsner
    Josefine

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. marts 2011 kl. 15:39

    Kære Josefine,

    Tak for dit spørgsmål, og undskyld sen tilbagemelding. Men her kommer fluks et svar fra travle Cim Mahony:

    “Alle hårkure kan med gavn sidde natten over. Det er dog vigtigt kun at komme kuren i længderne, ikke i hovedbunden.”

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar