Det er ingen hemmelighed at vi elsker julen hos os i skønhedspavillonen. Vi plejer at servere portvin og chokolade, høre jazzet julemusik og have pavillonen proppet med søde kunder.
I år ser det hele lidt anderledes ud.
Chokoladen er vi nødt til at spise selv i baglokalet og vi tillader kun to kunder indenfor ad gangen.
Portvinen er byttet ud med håndsprit og selv om det i sig selv er et lidt halvkedeligt bytte, så lad os lige blive ved håndspritten et øjeblik. For det er ikke en hvilken som helst håndsprit. Man kan vel nærmest tillade sig at sige at den smager lidt af portvin. Ja, ikke helt bogstaveligt forstået på den måde at du skal drikke den. Men faktum er, at den er baseret på snaps fra et lille økologisk destilleri i Østrig og dufter så godt, at I spørger, om man kan få den som parfume også.
Det gør det immervæk lidt mere spiseligt at spritte hænder, når håndspritten både dufter og føles godt.
Husk det til juleaften til dine julegæster – at gøre håndvask og håndspritning til en fornøjelse og ikke en begrænsning. Jeg kan varmt anbefale at kombinere den fine velduftende håndsprit med den tilhørende handwash der dufter og føles mindst lige så godt.
Ingen Kommentarer