Personligt har jeg det altid en smule ambivalent, når det kommer til nytårsaften. Der er noget både lidt tøvende og meget fristende over at stå på tærsklen til et nyt år. Noget taknemmeligt og noget trist over at sige farvel til et gammelt år. ‘Get shit done’ skriver Szhirley på Instagram i dag, og det har jeg skrevet mig bag øret for 2014. Og med det in mente er der vist kun én ting tilbage at sige her, lige før det går løs med glitter, stiletter og kysselæber: Jeg ønsker jer alle et absolut fantastisk nytår og håber, at I hopper ind i det med masser af håb og drømme for 2014. Tusind tak for jeres tid, tillid, ærlighed, kommentarer, mails og input i årets løb. Det gør det til stadighed til en stor fornøjelse at skønhedsblogge, og jeg lover til gengæld at kvittere med masser af skæve, brugbare, sjove, anderledes, tankevækkende, økologiske, iøjnefaldende og absolut uundværlige skønhedsindlæg i det nye år. Vi ses! (og apropos kysselæber, så er der tips til dit nytårskys lige her).
Skønhed
Et forrygende nytår til jer alle!
Forrige indlæg
Nytårskys!
Næste indlæg
Keep it simple!
Ingen Kommentarer