I går aftes (og nat) var jeg til ELLE Style Awards, hvor modemagasinet ELLE uddeler fornemme priser til modeverdenens ypperste aktører. Det var et virkelig fint arrangement, med de smukkeste blomsterelementer (tjek min Instagram for mere), men den slags har det jo med at blive sent (og med et glas champagne mere end godt er) og tro mig, min krop, og hud, har brug for lidt ekstra energi i dag. Med en 5-årig, der skal godt ud af døren, var der ikke noget med at sove længe, og jeg tyede derfor til den grønne energi-juice, som jeg fik serveret til Lancôme-eventen i Paris (læs mere nedenfor). Du får fluks opskriften her: Smid 30 citronmelisseblade (jeg har masser af det i sommerhuset, det vokser let og hurtigt, hvis du vil dyrke dit eget), 3 (grønne) æbler, 1 citron (uden skræl) og 4 kiwier i saftpresseren eller blenderen, hvis du har en virkelig god én af slagsen, og hæld i glas med isterninger. Det er et rent energi-shot til kroppen, og derefter kastede jeg mig over det ydre energi-shot, nemlig den nye Énergie de Vie Liquid Care til at få huden i form (jeg brugte den også i går aftes under makeuppen, og havde jeg ikke været for træt i nat, så havde jeg iført mig den tilhørende Sleeping Mask fra serien – jeg elsker, når tingene arbejder for mig, mens jeg sover). Jeg skriver meget mere om Liquid Care næste gang, du klikker ind, for det er en hudplejetrend, der med garanti er kommet for at blive (og jo, vi skal nok komme til dét indlæg, hvor du kan blive én af de 40 heldige, der får BÅDE den nye Liquid Care, Sleeping Mask og en særlig Pearly Lotion ind ad døren. Don’t miss)
Ilovebeauty tips
12 Kommentarer
Sisi
18. maj 2016 kl. 15:05Så skal der købes ind til juice 🙂 Den lyder faktisk rigtig lækker! Og hm, gad vide hvor man kan finde citronmelisse, og om det kan vokse på min altan.. 🙂
Og altså…de produkter lyder VIRKELIG også spændende 🙂
Charlotte Torpegaard
18. maj 2016 kl. 15:09Hej Sisi,
Den er virkelig god, meget frisk (og jeg er glad for at finde en opskrift, hvor jeg kan bruge alle de kiwier, som kommer med Årstidernes kasser i øjeblikket;). Jeg tror, at du kan finde citronmelisse i supermarkedet (jeg købte på et tidspunkt en økologisk version, som jeg plantede ud) og også hos en del grønthandlere. Ellers skal du på planteskolen, og ja, så bare ud på altanen med den.
Rigtig god fornøjelse – og hold dig endelig til med produkterne. De er virkelig fine.
Mange hilsner, Charlotte
Tina J
18. maj 2016 kl. 15:42Ahh, det ville være dobbelt fryd at dyrke sin egen citronmelisse, så kan man da bruge det frimærke af en have til noget fornuftigt 🙂 Mens det vokser må jeg så købe en færdig, for jeg trænger i den grad til forbedring 😀 Tak for tippet!
Karin VS
18. maj 2016 kl. 16:41Kære Charlotte 🙂
Tak for opskriften, den skal afprøves i en fart 😀
Knus Karin
Anne H
18. maj 2016 kl. 18:36Jeg har købt en øko Citronmelisse i Føtex var det vist 🙂
Jeg har været vågen siden halv fire, så har prøvet flere at produkterne i Beautybox meeeget tidligt i morges!
De små ekstra samples til de hurtige gjorde den da bare perfekt! ♡ Den concealer er virkelig god 🙂 Lidt corrector-agtig i den lyse peach tone. 5ml kan holde meget længe. Mener der kun er 2ml el.lign i YSL touche eclat! Og den øjenvippeserum er da også god. …Svier ikke. Primer brugte jeg forresten også under concealer. Set på YouTube. Fungerede godt.
Men de dèrsens strips til øjenlågene skal jeg vist øve mig på! ; ) med læsebriller på næsetippen.
Men det er ren forkælelse!
Kh Anne
Rie Dyrnes
18. maj 2016 kl. 23:53Må straks prøve den juice :O) og ville da elske at prøve de nye hud produkter <3
Charlotte Torpegaard
19. maj 2016 kl. 07:49Ja, Tina, dyrk løs. Der er masser af plads til krydderurter i små haver (jeg kan også anbefale salvie og timian – det klarer sig selv – mens basilikum skal plejes som en baby). Plant potterne ud, når du har brugt af dem, du køber, og se, om de ikke vokser;)
Charlotte Torpegaard
19. maj 2016 kl. 07:49Absolut velbekomme, Karin – lad mig høre, hvad du synes, når du har smagt den;)
Charlotte Torpegaard
19. maj 2016 kl. 07:54Åh, Anne, din stakkel, selv om jeg er glad for at kunne være med til at fylde de tidlige timer ud sammen med dig;) Hvor er det dejligt at høre, at produkterne i ILOVEBEAUTYboksen faldt i så god jord, og ja, der er virkelig meget i concealeren. De små strips fra Magic Stripes kræver lige, at man øver sig et par gange (derfor er der så mange med) – prøv at se om denne lille tutorial kan hjælpe dig: https://www.youtube.com/watch?v=6FIPydFLOq0. Når du først har håndelaget, så bliver du afhængig;)
Charlotte Torpegaard
19. maj 2016 kl. 07:55God juicing, Rie – lad mig høre, hvad du synes om den;)
Trine
20. maj 2016 kl. 12:25Uhmm vi har lige prøvet den herhjemme, vi brugte mynte istedet for citronmelisse og så en masse knust is
judith
20. maj 2016 kl. 18:04UHM, glæder mig til at prøve denne energidrik, har knoklet i haven, så jeg trænger, virkelig . . . . . .
Knus
Judith