I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Et effektivt tirsdagstip

Et af de bedste skønhedstips, jeg har fået, handler om at rense sin hud. I mine øjne er netop dét det allerbedste, du kan gøre for huden – morgen og aften, også selv om du kommer for sent hjem og har fået lidt for mange lyché-martinis. Og så er det heller ikke helt lige meget, hvordan du renser den. Jeg elsker Clarins’ renseritual. Kom lidt rensecreme i hænderne og tryk den så ind i huden med håndfladerne. Stille og roligt, med faste tryk. Det giver både ro i sindet, og en mere grundig afrensning, fordi snavs, makeup og affaldsstoffer bliver trukket med ud. Du vil opleve, at din rensecreme skifter konsistens, så skyl af med en ren klud, opvredet i lunkent vand, og gentag eventuelt. Jeg lover, at det kan ses på huden.

Turn your daily cleansing into a ritual. Press your cleanser into the skin with firm strokes. It calms your mind and gives a much more thorough cleanse. Your skin will love you for it.

10 Kommentarer

  • Svar
    nanna21_9@hotmail.com
    23. oktober 2012 kl. 13:08

    Hej Charlotte
    Jeg følger ivrigt med i din blog og jeg elsker den. Jeg har døjet med meget akne og er nu endelig ovre det. Lige nu har jeg mest bare rødme og røde ar i ansigtet, hvilket heller ikke er særlig fedt, men jeg kan i det mindste dække det med make-up uden at der “buler noget ud”. Jeg ved, at mine ar bliver mindre synlige som tiden går. Jeg tænkte alligevel på, om du kendte et produkt der er godt til nye ar? Hvor man gerne vil have dem fjernet ELLER i hvert fald mindre synlige og tror du overhovedet på sådan noget? Jeg gør, men min hudlæge gør ikke.
    Mvh Nanna

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. oktober 2012 kl. 14:54

    Kære Nanna,

    Mange tak for din hilsen, og ikke mindst din blogros. Det er jeg virkelig glad for at høre!

    Ift. at fjerne ar, så vil jeg først og fremmest sige, at der desværre – endnu – ikke findes mirakelcremer. Men der findes cremer, der kan mindske dine ar en smule. Én af dem, jeg ofte anbefaler, kommer fra danske Beauté Pacifique, som er virkelig dygtige, når det kommer til virkning. De har lavet en creme, der hedder Scars & Stripes, som jeg har fået en del positive tilbagemeldinger på, fra læsere, jeg har anbefalet den til. Bed om en prøve, inden du køber, og hold eventuelt øje med, hvornår deres hudeksperter er på besøg hos en forhandler i nærheden af dig. De har nemlig en særlig hudscanner, og kan måske give dig et præcist billede af, hvad din hud har brug for og hvad du kan gøre.

    Derudover har jeg netop fået en ny makeup ind fra Clinique – Redness Solutions Makeup SPF 15 – som er specifikt beregnet til at pleje og dække rødme og eventuelle ar. Måske den kunne være noget for dig. Igen bed om en prøve, inden du køber, så du er sikker på, at det føles rigtigt.

    Lad meget gerne høre fra dig, om noget af det virker for dig. Eller hvis du har brug for flere bud.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    nanna21_9@hotmail.com
    24. oktober 2012 kl. 21:59

    Tusind tak. Jeg vil holde dig opdateret når der kommer lidt flere penge på lommen i næste uge, hvor jeg forhåbentlig har råd til at købe noget 🙂
    Kh og knus

  • Svar
    Anne Larsen
    25. oktober 2012 kl. 11:35

    Jeg elsker at rense min hud. Så meget, at jeg må holde igen, for det er jo ikke så sundt for huden at gøre det for tit. Men følelsen er så rar, og det er virkelig en god måde at komme ned eller op i gear.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. oktober 2012 kl. 11:37

    Kære Nanna,

    Gør endelig dét! Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. oktober 2012 kl. 13:23

    Kære Anne,

    At rense sin hud er nemlig lige præcis en mental sag lige så meget som det er hudpleje. Der er depressionslæger i London, der sætter deres patienter til at rense huden som en del af behandlingen, fordi det får dem til at slappe af og finde tilbage til sig selv. Så rens du bare løs (ja ikke mere end end godt er, selvfølgelig).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mona Rasmussen
    29. oktober 2012 kl. 20:00

    Hejsa

    Jeg vil bare fortælle Nanna, at Beauty Angel Light også skulle hjælpe på ar.
    Jeg prøvede den på Anti age messen, i Bella centret, i går. Men har ellers ikke erfaring med den. Har dog set imponerende før-efter billeder, hvor det har hjulpet på acne, strækmærker, mimikrynker, ar mm. Det kræver flere behandlinger, man kan evt. købe 10-turs kort.

    Det koster selvfølgelig mere end en creme, men det var bare endnu en mulighed, jeg selv synes lyder spændende. 😉

    Med venlig hilsen,
    Mona

  • Svar
    Nanna
    29. oktober 2012 kl. 20:50

    Hej Mona
    Tusind tak for din besked. Det gør mig varm, at du havde lyst til at svare. Jeg har også hørt mange gode historier og jeg tror bestemt, at jeg vil prøve det – selvom det er hammer dyrt. Men det er en creme jo også, især hvis man har prøvet 492 forskellige ting. Tak for det 🙂
    Kh Nanna

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    30. oktober 2012 kl. 09:52

    Kære Mona og Nanna,

    Tak, Mona, for dit gode tip. Det er altid dejligt, når I deler jeres tips ud her i kommentarerne!,)

    Mht. Beauty Angel, så vil jeg blot lige tilføje til de, der ikke kender til det, at det er en slags lysmaskine, man lægger sig ind i, og det lyserøde lys, der ikke må forveksles med solarielys, booster huden. Det koster omkring 220 kr. pr. gang, og man skal typisk op på 8-12 gange.

    Der er skrevet meget om Beauty Angel, og det lyder da også besnærende. Husk blot, at der ikke findes mirakelmaskiner. Men lad mig meget gerne høre dine resultater, Nanna, hvis du vælger at kaste dig ud i det.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    S H J
    23. januar 2014 kl. 07:20

    Hejsa. P.t. kan du købe et tillægsabonnement til 100 kr./md. og så kan du tage Beautu Angel lyset lige så tit, du vil…;-)

Efterlad en kommentar