I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Essensen af Dior

Paris står i Haute Couturens navn i disse dage, og der er noget helt fantastisk over Couturen som man ikke finder andre steder. Det er essensen af, hvad modehusene står for, i al fald når det gælder de få modehuse, som har lov til at vise Haute Couture. Og netop essensen var kodeordet, da Dior for et par timer siden viste deres længe ventede couture-kollektion for en lille sluttet skare. Dior har nemlig en ny designer ved roret, Raf Simons, der tog over fra John Galliano, da han røg ud for at have haft et lille incident, som af retten i Frankrig blev dømt som racistisk. Dette show var helt uden Gallianos hang til teatralske undertoner, til kabuki-makeup og håropsætninger af den anden verden. Faktisk var der ingen accessories på nær smukke, spidse stiletter og et enkelt diamant-armbånd eller halssmykke (nå ja, afslutningsvis, hvor alle modellerne kommer ind på række, havde hattemageren Stephen Jones udsmykket de helt enkle frisure med fine hårnet). Makeuppen var enkel med smoky eyes og klassiske røde læber, som ledte tankerne hen på Christian Dior, New Look og slutningen af 1940’erne. 

It is Haute Couture week in Paris, the essence of fashion. And essence was the code word for Dior today, where new designer Raf Simons had a new clear vision for the old fashion house. No fireworks, no glitter from the ceiling, no Kabuki-makeup or theatre. Instead you found beautiful smoky eyes and classic red lips, shiny hair with just a twist of hair nets from milliner Stephen Jones. 

Foto: Dior

2 Kommentarer

  • Svar
    Anna
    5. juli 2012 kl. 17:29

    Makeuppen var da lidt speciel…? shiney grå skygge, neonfarvede winged liners, hvid liner i den nederste våde kant og to-farvede (skrig orange og hot pink) læber. Klassisk og nedtonet samt vildt og vovet på samme tid. Ret genialt faktisk.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. juli 2012 kl. 21:31

    Hej Anna,

    Mange tak for din kommentar, og du har ganske ret. Der var nemlig lidt finurligheder ved makeuppen, som umiddelbart ikke kunne ses ved første øjekast. Jeg havde fået live-onlineadgang til showet, og i det lys kunne man ikke se de farvede vipper, som modellerne havde fået på, eller at læbestiften ikke var helt så klassisk rød, som jeg nævnte, men nærmere en pangfarvet cerise. Det var makeupguru Pat McGrath, der stod bag showet, og det er efterhånden blevet hendes signatur at snige lidt farvede vipper ind – det gjorde hun også blandt andet til seneste Stella McCartney-show. Så det burde jeg nok have kigget lidt nærmere efter.

    Jeg forhørte mig i øvrigt lige, og det var faktisk meningen, at det skulle se helt klassisk og smukt ud på showet, mens der tæt på var nogle mere teatralske effekter, akkurat som med tøjet. Det må man sige lykkedes. Begge dele.

    Dejligt at vi lige fik det helt på plads. Tak.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar