I har bedt om en foundation-lynguide og I skal få en foundation-lynguide. Fra den helt lette til den naturligt dækkende. Værsgo, lad os fluks guide til det perfekte match.
- Hvis du drømmer om en helt let dækning, der blot ensartet din hud en smule og giver en let glød, så vælg denne. Det er en såkaldt BB Cream, altså hvad vi i gamle dage ville have kaldt en farvet dagcreme. Den er superlet at matche, da den lægger sig til din egen hudtone. Du får fugt, farve, let dækning og SPF. Den er således også til dig, der bruger solfilter hele året.
- Ønsker du en smule mere dækning, men stadig en helt let konsistens, så er det denne, du skal duppe på din hud. Det er den første (og hidtil eneste) flydende foundation, der har fået lov at stå på vores hylder. Formlen er som et serum med en let/medium dækkeevne og masser af glød, især hvis du bruger den over en ansigtsolie. Den skjuler ikke huden, men ensarter og forfiner.
- Og så er der denne yderst populære foundationstick, som er superlet at påføre. Enten direkte med sticken på huden, med fingrene eller med en foundationpensel. Den fungerer let både som foundation og som concealer, og giver et smukt, organisk look om hvilket Cameron Diaz har sagt: To this day, no one does skin like Gucci (og med Gucci menes Gucci Westman, der står bag denne hypede – og med rette – foundation).
Ingen Kommentarer