I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Er det at gå for langt?

Måske er det at gå lige en tand for langt for nogle (inklusive mig selv), men jeg kan alligevel ikke lade være med at lade mig fascinere af tendensen. Så nu vi er ved det spirituelle, så lad mig tage denne med også.

For nylig erklærede en af modebranchens ypperste heltinder, den tidligere Vogue Paris-chefredaktør Carine Roitfeld, at hun altid spørger folk om deres stjernetegn, når hun skal arbejde sammen med dem. Fx er både Tom Ford, Carine Roitfeld og Karl Lagerfeld (var) født i jomfruens tegn, hvad der ifølge Carine havde en kæmpebetydning for både deres venskaber og succesfulde samarbejder.

Carine har netop lanceret sin årlige CR-kalender baseret på netop astrologi, hvor hver af modellerne (tænk Cindy Crawford, Alek Wek, Mariacarla Bosconi) viser personligheden bag deres stjernetegn.

Det er en god måde at forstå folk på, lyder det fra Carine, og folk spørger hele tiden om det i modebranchen. Alle vil gerne vide hvilket stjernetegn de andre er født i. Det er en måde at bryde isen og give en idé om hvem den person du står over for er.

I skønhedsverdenen har man (selvfølgelig) taget det et skridt videre og lanceret specifikke skønhedstips til hvert stjernetegn. Jeg har selvfølgelig tjekket mit, og egentlig passer det meget godt. Det handler nemlig om at tage sig tid til et afslappende og dejlig skønhedsritual, når man kommer hjem efter en lang dag. Du ved, en yndlingsrensebalm (jeg elsker denne af hele mit skønhedshjerte), et langt beroligende bad og lidt aromaterapi til at skabe balance.

2 Kommentarer

  • Svar
    Mette-Marie
    22. januar 2020 kl. 17:19

    Hej Charlotte, jeg synes det virker vildt spændende, men hvor kan man finde noget om det og lærer mere?

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      23. januar 2020 kl. 21:59

      Kære Mette-Marie,

      Hvor dejligt det faldt i smag. Hvis det er skønhedsprodukter ift. dit stjernetegn, kan du blot google, og der kommer en masse op. Noget af det er temmelig poppet, så se dig for.

      Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...