I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Er der nyt under solen? (3 tips, du bør skrive dig bag øret)

Hvert år vælter det med artikler om sol og SPF i diverse blade og magasiner, men er der i virkeligheden noget nyt under solen? Vi ved jo godt, at vi skal bruge solcreme med høj faktor, store solbriller og hatte, og endvidere holde os i skyggen mellem 12-15. Men der er et par ting mere, der betaler sig gevaldigt at skrive sig bag øret (vi har stadig alt for høje hudkræft-tal herhjemme, og derudover er der de kedelige ældningstegn). Jeg blev interviewet for nylig af Altfordamerne.dk om solen, og I skal selvfølgelig ikke snydes for disse tips. Så her er, hvad eksperterne har budt ind med for nylig. 1) Selvfølgelig skal du bruge høj faktor. Men i virkeligheden handler det mere om mængden, du smører på, samt om du gør det ofte nok. En solcreme skal ikke holde til en hel familie en hel sommer. Så bruger du for lidt. 2) UVA-beskyttelse er langt vigtigere end vi tidligere har troet (UVA står overordnet for aldersskader, mens UVA står for brændt). Derfor skal du holde øje med, at din solcreme har det lille UVA-beskyttelsesmærke, og ellers køb én, der har. 3) Bruger du en antioxidantserum under din solcreme, øger du beskyttelsen gevaldigt. Antioxidanterne hjælper din hud til selv at beskytte sig mod og reparere eventuelle solskader.

2 Kommentarer

  • Svar
    Maria
    11. juli 2014 kl. 00:05

    Rigtig mange af jer bloggere, har haft et indslag om solen og dets skader samt Info omkring UVA og UVB. Det er en rigtig god viden så man ved hvad der sker og hvilke produkter man skal gå efter. Men jeg synes også der burde nævnes eller lave et indslag om hvor meget kemi der egentlig er i disse kemiske solfiltre ( som er i de fleste solcremer som folk køber) og hvor meget det belaster og sætter huden ud – især for dem med sart hud.
    For mit vedkommende som rosacea patient så kan jeg kun tåle fysiske filtre, en solhat og hjemmelavede solcremer. Godt nok er det ikke muligt for mig at tilføje UVA og knap så høj UVB men det er den bedste løsning for dem med hyper sensitiv hud. Det skal også lige siges at jeg er overbevist om at de fleste der har rosacea, er forårsaget af kosmetisk/hudpleje industrien med alt den kemi og parfume samt alt det sæbe og exfoliering man rådgiver om.
    Jeg har en overbevisning om at rene paleo hudpleje/ makeup er vejen frem, at der kommer en modreaktion på alt det shit der er i hudpleje og mad.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. juli 2014 kl. 21:08

    Hej Maria,

    Tak for din kommentar. Der er ganske rigtigt en ekspertdiskussion i øjeblikket omkring værdien af høje faktortal versus den ekstra ingrediensmængde, der skal bruges for at opnå dem. Mængde samt hyppighed anses derfor for vigtigere og bedre end en ekstrahøj faktor, både pga. beskyttelsen og pga. det ekstra indhold af kemiske filtre. Der forskes en del i naturlige filtre i øjeblikket, men der mangler stadig videnskabeligt belæg for at de virker lige så godt som de kemiske (medmindre du vil ligne et zinkspøgelse, og det vil de færreste trods alt). Jeg har skrevet en del om disse ting både her på skønhedsbloggen og i artikler i danske magasiner.

    Jeg forstår sagtens din frustration over rosacea, og dejligt at du har fundet en løsning, der virker for dig. Jeg har skrevet lidt om rosacea her (https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/roser-og-lavendel/2010/01/) og fået mange positive tilbagemeldinger på anbefalingerne. Måske det også kan hjælpe dig.

    Jeg er ganske enig med dig i, at der kan være en sammenhæng mellem de mange ubalancer, som vi oplever i vores hud/krop og de ting, vi fylder i og på os. Hvis det har din interesse, vil jeg anbefale dig at læse min seneste skønhedsbog Yummy Mummy. Den er ganske vist målrettet gravide og nybagte mødre, men er blevet lidt af en grøn bibel for alle andre kvinder også, der gerne vil vide, hvad der er i deres skønhedsprodukter og – ikke mindst – hvordan de kan undgå en stor del af de skadelige ingredienser. Bogen kan lånes på biblioteket eller fås som paperback eller E-bog lige her: http://www.saxo.com/dk/soeg/boeger?query=yummy+mummy+charlotte+torpegaard.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...