I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Endnu en tur i radioen

Det er dejligt, at der begynder at være stadig mere fokus på skønhed i medier, som ellers traditionelt ikke har brugt så meget plads på dette. Det er nemlig ganske vist, at skønhed – og forfængelighed – ikke længere er fy-ord, men i dag, anno 2012, betegner en verden, hvor det er velanset at bruge lidt tid på sig selv. Hvor meget tid, man skal bruge, eller måske i endnu højere grad, hvor meget hjælp, man skal bruge, er jeg inviteret til at have en mening om i Radio 24syv her i eftermiddag fra klokken 17.20. Det handler om kosmetisk forskønnelse, og det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er den allerstørste tilhænger af Restylane-parties og fedt-injektioner for at få kindbenene i fokus. Jeg skal absolut ikke gøre mig til dommer for, hvad folk vælger at gøre (og én ting har jeg lært, og det er, at man aldrig skal sige aldrig), men i min optik er kosmetiske indgreb den sidste perle på en snor, hvor man først har prøvet andre ting for at se sund og smuk ud. Hvad det er, kan du høre meget mere om, hvis du lytter med i eftermiddag. Og har du ikke mulighed for det, så læs det kapitel i min skønhedsbestseller ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’, der handler om netop det. Den kan lånes på biblioteket, fås hos boghandleren eller lige her.

Læs også Modearkiver og cyberfeminisme

Foto: Vogue Paris

4 Kommentarer

  • Svar
    Rikke
    12. marts 2012 kl. 16:28

    Det billede siger da bare alt….

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. marts 2012 kl. 20:03

    Hej Rikke,

    Tak for din kommentar, og ja, det er et godt billede, ikk’;)

    Jeg fandt det i fransk Vogue engang og har haft det hængende på min opslagstavle lige siden.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Stylekat
    15. marts 2012 kl. 16:46

    Hej Charlotte, vil blot sige, at jeg er enig. Har du iøvrigt set Lindsay Lohan for nylig? Hun er et ægte skræk eksempel (blandt mange) på afhængighed af kosmetiske indgreb og hun er 25!? Verden er af lave… ; )

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. marts 2012 kl. 17:40

    Hej Stylekat,

    Tak for din hilsen, og jeg har lige tjekket Lindsay Lohan. Det er da noget af et par læber, hun har fået sig dér. Det er tankevækkende – læber er typisk det sted, mange starter, fordi det virker som kun en lille ting, men det er samtidig dét sted, hvor det tydeligst ses, at man har fået lavet noget.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar