Uanset hvor man vender og drejer sig i øjeblikket bliver der talt om fermentering. Aarstiderne holder kurser i det, bøger bliver udgivet, nye kosttilskud bliver lanceret og cremer bliver fyldt med det. Måske læste du allerede min artikel om det i Feminas sundhedsmagasin MOVE for et halvt års tid siden eller her på skønhedsbloggen, hvor jeg også har skrevet om det. I så fald undskylder jeg, at det kommer her igen. Men der er stadig mange, der ikke helt har set fidusen med det, og en god ting kan ikke siges for meget. Og du kender sikkert allerede det gamle bedstemortip med at smøre yoghurt i ansigtet for at få en glat og blød hud. Tro mig, det var et fast ritual i mine teenageår, tillige med æggeblommer i håret. Det sidste skal du absolut holde dig fra! Dét med yoghurten er til gengæld ved at blive stærkt moderne igen. Gode aktive yoghurter byder nemlig på et højt indhold af probiotika – mælkesyrebakterier – som alle taler om i øjeblikket. Og på bedste bedstemor-manér må du gerne lave dem selv, eller frisk-fermentere dem, som det hedder. Det vender vi lige tilbage til. Først skal vi en tur til Hollywood. Det er næste gang, du klikker ind.
Ilovebeauty tips
En yoghurt om dagen (holder huden smuk)
Forrige indlæg
Det dér læbestifttrick, jeg altid taler om
Næste indlæg
Levende te giver tykkere hår
4 Kommentarer
Louise Eriksen
23. august 2015 kl. 06:42Kære Charlotte
Jeg har et spørgsmål som dog ikke har så meget med ovenstående emne.
Jeg er begyndt at tørbørste min krop hver morgen. Skal man samtidig bruge en bodyskrub eller er det for meget for huden? Jeg plejer at lave min egen med kokosolie og sukker og anvende den 2 gange om ugen. Men nu tørbørster jeg kun.
Henrik Boysen
23. august 2015 kl. 14:00En creme/maske som sælger sig selv på at indeholde yoghurt burde i mine øjne gerne have yoghurt som hoved ingrediens. Måske havde korres glemt at købe nok yoghurt da de skulle formulere cremen. Yoghurt står sidst på ingrediens listen mens parfume og alkohol spiller en god rolle i denne creme.
Ingredienslisten er fundet her. http://www.korresusa.com/greek-yoghurt-advanced-nourishing-sleeping-facial
Rigtig god dag 🙂
Charlotte Torpegaard
24. august 2015 kl. 13:29Kære Louise,
Velkommen i tørbørstningsklubben!;) Pas på, det er vanedannende.
Jeg bruger selv begge dele, både tørbørstning og bodyscrubs (som jeg ikke kan undvære – jeg elsker bodyscrubs). Prøv dig lidt frem her i starten og se, hvad din hud kan holde til. Typisk kræver tørbørstning en smule tilvænning, afhængig af hvilken børste du har valgt, så trap evt. op med bodyscrubs, når du har tørbørstet en måneds tid.
Rigtig god fornøjelse med din bløde, glatte, levende hud!
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
24. august 2015 kl. 13:38Hej Henrik,
Tak for din input, og ja, en udfordring i skønhedsverdenen generelt er absolut at indhold og markedsføring ikke altid hænger sammen. Når det er sagt, så er det jo ikke altid sådan, at der kræves meget af en ingrediens for at den virker – tag fx Botox, som mange benytter sig af. Dér er meget absolut ikke godt, det er giftigt.
Når det kommer til probiotika i skønhedsprodukter, så handler det selvfølgelig om, hvor mange millioner af de gode bakterier der fyldes i, for at de virker. Hvor højt oppe på ingredienslisten det skal stå for at have en effekt, ved jeg faktisk ikke, men jeg forstår din anke.
Nogle eksperter hævder, at probiotika-trenden i skønhedsprodukter stadig er på så nyt et stadig, at en god hjemme-fermenteret yoghurtmaske stadig er langt at foretrække. I så fald kan jeg varmt anbefale at lave den af denne:
https://www.ilovebeauty.dk/holdojemed/en-yoghurt-om-dagen/2014/03/
Mange hilsner, Charlotte